Debat

Professor og fhv. vandchef: Klimatilpasning går hånd i hånd med natur og vandmiljø

DEBAT: Klimatilpasning, vandmiljøindsatser og natur skal ikke ses som faglige siloer, men samtænkes i en fælles indsats, skriver Erik Arvin og Jens Andersen. Det er derfor glædeligt, at den politiske vilje til at gøre noget ved problemerne er stigende.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Arvin og Jens Andersen
Hhv. professor emeritus ved DTU Miljø og fhv. planchef i Hofor

Man har efterhånden stor viden om, hvordan man ved at ændre den eksisterende anvendelse af arealer kan reducere afgivelsen af klimagasser (CO2, metan, lattergas) herfra: 1) Ophør med dyrkning af lavbundsjorder med stort indhold af organisk stof, 2) Omdannelse af landbrugsjord til skov og 3) Omlægning af konventionel intensivt jordbrug til ekstensiv drift, økologisk landbrug og ikke mindst urørt natur.

Der synes langt om længe at være politisk vilje til at finansiere sådanne ”klimatiltag”. Men det er vigtigt, at disse tiltag ikke ses isoleret. Det gælder mere end nogensinde om at samkøre klimatiltag med andre presserende samfundsopgaver, ikke mindst at skaffe plads til naturen og beskyttelse af vandmiljøet, både overfladevand og grundvand.

Vi er vant til at behandle disse emner separat i faglige siloer. Men kun ved at integrere løsningerne bliver det praktisk muligt og økonomisk overkommeligt ud fra en samfundsmæssig betragtning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Forurenet grundvand
Manglende plads i naturen og gentagne årlige sprøjtninger med gift på marker, der udgør mere end halvdelen af Danmarks areal, har medført betydelig nedgang i insektbestanden og bestanden af fuglearter.

Betydelige kystområder i Danmark gisper efter vejret store dele af året, og de fleste søer og vandløb er langt fra god økologisk tilstand, som det Europæiske Vandrammedirektiv kræver. Det skyldes belastning med kvælstof og fosfor, hvoraf hovedparten kommer fra landbrug.

Grundvandsmagasinerne er forurenet i omfattende grad med sprøjtemidler og nitrat fra landbruget. 

Erik Arvin og Jens Andersen
Hhv. professor emeritus ved DTU Miljø og fhv. planchef i Hofor

Det dybe ”gamle” grundvand forsyner mennesker og husdyr med drikkevand og brugsvand, og både det dybe grundvand og det øvre ”unge” grundvand forsyner vandløb, søer og havet med ferskvand. Tingene hænger sammen gennem vandkredsløbet.

Grundvandsmagasinerne er forurenet i omfattende grad med sprøjtemidler og nitrat fra landbruget. 41 procent af vandværkernes boringer var i 2018 forurenet med pesticidrester, og i 12 procent af boringerne var grænseværdien for drikkevand overskredet. Forureningen med sprøjtemiddelrester i det unge højtliggende grundvand er endnu mere omfattende og vil med tiden nå vandhanerne. Indholdet af nitrat i grundvandet er mange steder i Danmark højt og væsentligt højere end det, der ifølge dansk forskning har vist sig at være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stigende politisk vilje
Her handler det om at slå flere fluer med et smæk! Behovet for at gøre noget for klimaet i relation til arealanvendelsen kan samtidig medvirke til at forbedre forholdene for insekter, fugle med videre, overfladevandet og grundvandet og hermed også sikre en vandforsyning uden miljøfremmede stoffer som pesticider.

Det kræver, at udtagning af landbrugsjord til mere natur og ekstensiv drift tænkes sammen med de andre problemstillinger. Samtidig kan man opnå mere sammenhæng i de meget fragmenterede naturområder herhjemme. Dette vil også gavne en række andre væsentlige samfundsforhold. Ikke mindst sundheden, fordi befolkningen vil få en større andel af pesticidfri kost fra en stigende andel af økologisk landbrug og sprøjtefrit naturnært jordbrug. Befolkningens og turisternes rekreative muligheder vil blive stærkt forbedret med den stigende andel af skov og urørt natur.

Vi kan glæde os over den stigende politiske vilje til at finansiere indsatser for klima, natur og vandmiljø. Men vi savner fortsat konkret handling, og her er det vigtigt at erkende, at vidensgrundlaget er utilstrækkeligt og vanetænkning en hæmsko. Der er tale om komplekse videnskabelige problemstillinger, og der er behov for et opgør med de ”siloer”, som alt for længe har præget tankegangen i de videnskabelige, administrative og praktisk udførende kredse af samfundet.

I et efterfølgende indlæg vil vi komme med nye idéer til, hvordan man kan stimulere den nødvendige samkøring af indsatserne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Arvin

Professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU
cand.polyt. (DTU)

0:000:00