Professor og fhv. vandchef: Sådan opnår vi rent grundvand, mere natur og en bedre biodiversitet

Af Erik Arvin og Jens Andersen
Hhv. professor emeritus ved DTU Miljø og fhv. planchef i Hofor

Lige nu har vi en gylden chance for at komme samtidigt i mål med tre store påtrængende samfundsindsatser: klimatilpasning i jordbruget, plads til sammenhængende kvalitetsnatur og opnåelse af rent vandmiljø, både overfladevand og grundvand.

Ved at samkøre indsatserne kan man nå langt og udnytte både den politiske velvilje og pengene bedre.

Der er ved at være en udbredt politisk erkendelse af, at der skal udtages endog meget store landbrugsområder med konventionelt landbrug til skovrejsning, urørt natur og ekstensivt landbrug.

Der tales både i videnskabelige og politiske kredse om adskillige hundrede tusinde hektar.

Alene på skovområdet er arealkravet stort. Der har de sidste 30 år været en politisk målsætning om over en længere årrække at fordoble landets skovareal.

Lige nu har vi en gylden chance for at komme samtidigt i mål med tre store påtrængende samfundsindsatser

Erik Arvin og Jens Andersen
Hhv. professor emeritus ved DTU Miljø og fhv. planchef i Hofoe

Vi er nået et stykke og er i dag på 14,4 procent, men der mangler op imod 240.000 hektar for at nå målet 20 procent, et areal på rundt regnet tre fjerdedele af Fyn.

Forbedring af den vaklende biodiversitet
Skovene og ikke mindst den omkringliggende, beskyttede natur og de ekstensivt drevne landbrugsområder kan få en helt central rolle i udviklingen af Danmarks landskab.

Skovene binder CO2 og kan etableres og drives med langt mere fokus på at sikre god biodiversitet. Særligt i grænsefladen mellem skov og det omkringliggende åbne landskab er der store muligheder for at forbedre den vaklende biodiversitet.

Drænede lavbundsjorde med højt indhold af organisk stof er uhyre vigtige kandidater til udtagning af landbrugsjord på grund af deres store frigivelse af CO2, når det organiske stof nedbrydes. De udgør efter den seneste opdatering cirka 170.000 hektar.

Her kan udlægges beskyttet, åben natur med søer, vedvarende græs og skov.

Hvis de bliver hensigtsmæssigt placeret, kan de også virke som vandreservoirer, der beskytter byer mod oversvømmelser og dermed spare samfundet for store skader.

Behov for nye finansieringskilder
Investeringen i naturprojekter koster dyrt til frivilligt opkøb, ekspropriation og kompensation for tab af produktion.

Køb af jord og plantning af de 240.000 hektar skov vil med en pris på eksempelvis 130.000 kroner per hektar koste 31 milliarder kroner.

Dette skal sammenholdes med, at der kommer et lovforslag om en statslig skovfond på 100 millioner kroner, andre taler om i alt fem milliarder. Så der er meget langt igen. Der er åbenlyst behov for meget større og nye finansieringskilder.

Der er behov for en ny strategi for samkøring af klimatilpasning, naturudvikling og opnåelse af rent vandmiljø ved etablering af ”grundvandsparker”. Det vil sige landområder uden sprøjtning med gift og ingen eller højst lavintensitetsgødskning, hvor der ”dyrkes” rent pesticidfrit grundvand for at sikre drikkevand af god kvalitet til de kommende generationer.

Det er langt bedre at lave en ny strategi end som nu at konstatere stigende forurening af grundvandet og se sig nødsaget til flere og flere steder at forsøge at rense vandet for miljøfremmede stoffer, hvis det overhovedet muligt. Desuden er det vel at mærke et dyrt og energikrævende tiltag.

Målet er rent drikkevand
Jordanvendelsen kan være beskyttet natur, økologisk landbrug, vedvarende græs og skov.

Til dækning af behovet for vandforsyning skønnes et ekstra areal udlagt til indvindingsområde ud over det nuværende på 200.000 hektar, cirka 4,7 procent af Danmarks areal.

Med en pris til erstatning for produktionsnedgang og ekspropriation på i gennemsnit 130.000 kroner per hektar bliver finansieringsbehovet 26 milliarder kroner.

Da der er tale om forebyggelse af drikkevandsforurening kan vandforbrugerne bidrage gennem vandprisen. En afgift på cirka én milliard kroner årligt er realistisk.

Lægges hertil et årligt beløb på 2 milliarder fra en omlægning af EU-landbrugsstøtten, kan projektet gennemføres med en 9-års horisont.

Horisonten kan blive endnu kortere, hvis private selskaber bidrager som en del af deres klimakompensation.

Regionerne kan få rollen som udførende myndighed i samarbejde med kommunerne, vandbranchen, landbrug, vidensinstitutionerne og andre centrale aktører.

Målet er at sikre rent grundvand, drikkevand og overfladevand og samtidig opnå mere natur, en bedre biodiversitet samt en reduktion i udslippet af klimagasser.

Det er bare om at komme i gang.