Professor: Elmålerdata kan bruges til masseovervågning i hjemmet

Af Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Syddansk Universitet

Det måtte jo ske. Altså at man som elforbruger risikerer at miste retten til privatliv i eget hjem.

Fagbladet 3F kom i august måned i besiddelse af et udkast til en politisk aftale. Heraf fulgte, at der de politiske partier iblandt blev forhandlet om øget mulighed for registersamkøring for organisationen Udbetaling Danmark, der primært står for udbetaling af sociale ydelser.

I udkastet blev der talt om, at ”identificere borgere, som er i en målgruppe for vejledende og forebyggende indsatser”. Eller med andre ord: kontrol for socialt bedrageri.

Blandt andet ville man samkøre oplysninger om elforbrug fra Datahub, der indeholder big data om alle elforbrugere i Danmark og kontrolleres af en statslig organisation. Og med de nye digitale elmålere, der installeres i disse år, lagres der målinger mange gange i døgnet med deraf interessante muligheder for at sige noget om familiens størrelse, døgnrytme med videre.

Overvågning uden mistanke
I forvejen findes der i forskellige lovregler mulighed for at inddrage elmålerdata med og uden dommerkendelse, hvis der findes konkret mistanke om kriminalitet.

Spørgsmålet er, om vi som samfund ønsker, at myndigheder skal have afgang til den slags data, blot fordi det giver nye kontrolmuligheder, eller om vi vægter privatlivets fred højere.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Syddansk Universitet

Det interessante med dette forslag var, at myndigheden ville lave registersamkøring på en hel gruppe af befolkningen (her modtagere af sociale ydelser), uanset om der var konkret mistanke om noget fordækt.

Og til dette formål ville man inddrage elforbruget, der med indtoget af digitale målere virkelig har potentiale til at blive en snushane i hjemmet.

Ingen sikkerhed for offentlighed
Den slags skal vi forvente os mere af.

Var Udbetaling Danmark blevet tillagt retten til registersamkøring ved lov, ville der i det mindste være en vis offentlighed omkring lovforslaget, før det blev vedtaget.

Det er imidlertid slet ikke nødvendigt med en lov.

Med den nye databeskyttelseslov er der hjemmel til, at den enkelte minister kan ”fastsætte nærmere regler om, at personoplysninger af offentlige myndigheder må viderebehandles til andre formål, end de oprindelig var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed".

Det omfatter blandt andet elmålerdata, der egentlig er indsamlet med henblik på afregning af elforbrug. Og når en minister typisk i bekendtgørelsesform fastsætter nye regler, er der ingen sikkerhed for offentlighed, forinden bestemmelserne træder i kraft.

Tilgængelig data er fristende at bruge
Nu kan man så konstatere, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ikke ønsker, at elmålerdata skal anvendes på den måde.

På TV 2 tillægges ministeren et udsagn om, at ”indsatsen mod snyd må ikke betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere”, og i Jyllands-Posten skrives der: ”Oplysninger om elforbrug i private hjem vil ikke blive brugt til at afdække muligt snyd med sociale ydelser, medmindre der er en helt konkret mistanke, sådan som reglerne allerede er i dag, fastslår Troels Lund.”

Det må vi forstå således, at ministeren vægter hensynet til privatlivets fred, der således også gælder modtagere af sociale ydelser.

Men der er andre ministre i Danmark og andre agtværdige formål end bekæmpelse af socialt bedrageri.

Er der data tilgængelige, er det fristende at bruge dem. Og staten har allerede elmålerdata på borgerne.

Tilsæt computerkraft og algoritmer, og vi bliver alle kontrolleret, uanset om vi er under mistanke eller ej. Spørgsmålet er, om vi som samfund ønsker, at myndigheder skal have afgang til den slags data, blot fordi det giver nye kontrolmuligheder, eller om vi vægter privatlivets fred højere.

Og om beskyttelsen af privatlivets fred helt kan forhindre den slags masseovervågning, er en anden sag.

EU-Domstolen fastslog således i december 2016 i en sag om telelogningslovgivning i Sverige og Storbritannien, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet eller terrorisme ikke var begrundelse nok til at indføre en generel regel om logning, da dette var et alvorligt indgreb i borgernes ret til privatliv.