Debat

Rådet for Grøn Omstilling: Wermelins handlingsplan kan ikke knække affalds­kurven

DEBAT: Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi fokuserer entydigt på genanvendelse frem for at tænke i reduktion af affaldsmængden. Men reduktion rimer ikke på erhvervseventyr, og det klinger ikke så godt i politikernes ører, skriver Lone Mikkelsen.

Hvis regeringen virkelig ønsker at knække affaldskurven, skal de være langt mere ambitiøse, skriver Lone Mikkelsen.
Hvis regeringen virkelig ønsker at knække affaldskurven, skal de være langt mere ambitiøse, skriver Lone Mikkelsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens forslag til en handlingsplan for cirkulær økonomi er netop nu i høring og lad os håbe, at den feedback regeringen får, kan gøre handlingsplanen mere bæredygtig. Det er trods alt denne plan, der skal sikre det famøse knæk i affaldskurven.

Og lad mig bare slå fast med det samme – det kommer planen i sin nuværende form ikke til at lykkes med.

Tema: Regeringens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi
9. februar var sidste høringsfrist for regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi.
På Altinget Forsyning fortsætter vi dog med vores helt egen høring, når vi spørger aktørerne: Kommer regeringen i mål med sine visioner ved at følge handlingsplanen, som den ser ud?
Hvad er godt, og hvad er skidt i handlingsplanen? 

Mød panelet her:
  • Birgit S. Hansen (S), formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg
  • Lisbet Hagelund Hansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv og sekretariatschef for Genvindingsindustrien
  • Camilla Haustrup Hermansen, formand for regeringens klimapartnerskab for affald og vand, cirkulær økonomi
  • Lene Espersen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder
  • Lone Mikkelsen, seniorrådgiver for cirkulær økonomi ved Rådet for Grøn Omstilling
  • Anne Aittomaki, strategisk direktør for Plastic Change
  • Mikkel Brandrup, direktør for Dansk Affaldsforening

I den politiske aftale om 'Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi' fra juni 2020, som ligger til grund for denne handlingsplan, blev det udtrykt, "at cirkulær økonomi fremover i endnu højere grad end i dag skal være en bæredygtig vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr."

Tema: Regeringens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi
9. februar var sidste høringsfrist for regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi.
På Altinget Forsyning fortsætter vi dog med vores helt egen høring, når vi spørger aktørerne: Kommer regeringen i mål med sine visioner ved at følge handlingsplanen, som den ser ud?
Hvad er godt, og hvad er skidt i handlingsplanen? 

Mød panelet her:
  • Birgit S. Hansen (S), formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg
  • Lisbet Hagelund Hansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv og sekretariatschef for Genvindingsindustrien
  • Camilla Haustrup Hermansen, formand for regeringens klimapartnerskab for affald og vand, cirkulær økonomi
  • Lene Espersen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder
  • Lone Mikkelsen, seniorrådgiver for cirkulær økonomi ved Rådet for Grøn Omstilling
  • Anne Aittomaki, strategisk direktør for Plastic Change
  • Mikkel Brandrup, direktør for Dansk Affaldsforening

Vi glemmer blot at tale om alt det, der står i vejen for cirkulær økonomi, herunder ikke mindst, at cirkulær økonomi ikke kun handler om genanvendelse, hvilket efterhånden virker til at være den almindelige anskuelse, men også om genbrug og reparation.

I virkeligheden er det vigtigste instrument til en knækket affaldskurve en indsats, som ligger før den cirkulære tankegang, nemlig reduktion.

Så længe den danske regering ikke tør opstille bindende reduktions- og genbrugsmål, vil Danmark få svært ved at være med i front i den bæredygtige udvikling. 

Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Reduktion rimer ikke på erhvervseventyr
Vi skal vænne os til at forbruge mindre, hvad enten det gælder overskydende emballage, billige produkter, der ikke holder, eller bare noget, vi ikke har brug for. Der er dog den hage ved reduktion, at det er svært at sætte i samme sætning som erhvervseventyr, og så klinger det tilsyneladende ikke helt så godt i regeringens ører.

I hvert fald har det ikke i nævneværdig grad vundet indpas i regeringens udkast til handlingsplanen for cirkulær økonomi, ligesom genbrug og reparation kun får sparsom opmærksomhed.

Det er dog positivt at læse, at "Danmark arbejder for og får kvantitative reduktionsmål i forbindelse med fastsættelsen af sådanne mål i EU." Vi mener bare ikke, at Danmark kan vente på EU. I stedet bør der fastsættes nationale mål for reduktion – og i øvrigt også for genbrug – som styrende principper i indsatsen for en knækket affaldskurve.

Ved kun at anvende genanvendelsesmål, som det er tilfældet i den præsenterede handlingsplan, risikerer vi, at materialer som med fordel kunne genbruges direkte, i stedet bliver bearbejdet og genanvendt blot for at nå genanvendelsesmålet.

Desuden kan produktionen og affaldsmængderne stige uforbeholdent, da det fortsat vil være muligt at opfylde et genanvendelsesmål – og måske endda nemmere. Når målet defineres som en procentsats, kan den ikke-genbrugte, ikke-reparerede og ikke-genanvendte del stadig stige fra det ikke-bæredygtige niveau, det allerede ligger på i dag.

Trist konsekvens
Så længe den danske regering ikke tør opstille bindende reduktions- og genbrugsmål, vil Danmark få svært ved at være med i front i den bæredygtige udvikling. Der er behov for incitamenter til de danske produktionsvirksomheder, så deres produkter bliver designet til at forblive en værdifuld ressource i et cirkulært kredsløb. Og så kan et grønt erhvervseventyr måske komme på tale.

Vi anerkender, at genanvendelse er en uundgåelig del af en cirkulær økonomi. Men vi skal huske, at det er en omkostningstung og ressourcekrævende proces, så altså ikke super bæredygtigt. Samtidig er der mange barrierer for en reel og konstruktiv genanvendelse, hvilket i dag fører til downcycling. For at nævne nogle få: materialer af dårlig kvalitet, sammensatte materialer og skadelige kemikalier.

Jeg vil slå et slag for det sidste. For kemikalier er ikke blot en barriere, men i mange tilfælde et benspænd, og alternativet er i værste fald deponi – altså ikke "blot" forbrændingsanlægget, men henlæggelse af affald.

Det er desuden problematisk, at vi i dag ikke kan følge materialers indholdsstoffer fra produktion til affaldsled på grund af mangler i lovgivningen, hvilket uforvarende bringer skadelige kemikalier i cirkulation. Dette har da også ført til fund af legetøj med så høje niveauer af giftige kemikalier, at det kan sammenlignes med farligt affald. Dette er blot ét eksempel på en trist konsekvens af den eksisterende genanvendelses-iver.

Læs også

Eksisterende EU-krav og gentagelser
Hvis regeringen virkelig ønsker at knække affaldskurven og opnå genanvendelse uden skadelige kemikalier, skal de være langt mere ambitiøse og turde gå foran i EU. Alt for mange af de beskrevne initiativer er blot eksisterende EU-krav samt gentagelser af tidligere initiativer.

Endnu en "kortlægning af forekomst, anvendelse og additiver i PVC på det danske marked", som også blev udført for to år siden, gør os i hvert fald ikke til verdensmestre i noget som helst. Det får os til gengæld til at glimre ved dårlig anvendelse af i forvejen sparsomme ressourcer til området.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion