Rambøll: EU afgør Danmarks fremtid som brintnation

I Rambøll spørger vi hvert år den fulde Power-to-X-værdikæde om, hvilke udfordringer de ser foran sig.
I 2022 svarede to ud af tre, at de manglede klarhed om brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland. I 2023 troede hver ottende ikke på, at prisen på brint og Power-to-X i 2030 vil kunne konkurrere med de fossile brændselspriser.
Det skyldes usikkerheden om elpriserne – en væsentlig hovedingrediens, der udgør i omegnen af mellem 60 og 80 procent af slutprisen på brinten.
I år har vi fået en smule mere afklaring på begge udfordringer med den nye politiske aftale om finansieringen af brintforbindelsen mellem Danmark og Tyskland.
Brintbranchen skal opfylde krav
Lad os begynde med det uldne i aftalen. Branchen skal forpligte sig til at levere 1,4 gigawatt brint, før det udløser en statsgaranti til at etablere røret.
Udfordringen er bare, at brintudviklerne har svært ved præcist at spå om, hvor meget brint de producerer og afsætter de næste fem til ti år. Man har altså stillet en svær og økonomisk risikabel øvelse op.
Derfor er det den helt rigtige politiske beslutning, at Energinet skal undersøge mulighederne, før vi laver et set-up, der er dømt til at mislykkes på forhånd.
Så kommer vi heldigvis til at kende udfaldet af havvindsudbuddene, der netop har set dagens lys, inden vi skal forpligte os til at levere brint gigawatt'erne.
Det er godt, for det flytter usikkerheden fra at handle om elpriserne, som branchen udtrykte usikkerhed om i vores undersøgelse i 2023. Nu handler det i stedet om, hvorvidt vores tyske partner, Gasunie, er klar i tide til at indgå en bindende aftale med Energinet.
Politisk vilje afgør finansiering
Den røde tråd her – grønne, om man vil – er politisk vilje. Meget tyder desværre på, at vi får et mindre grønt EU i perioden fra 2024 til 2029.
Mange danske vælgere vil formentligt sætte deres kryds til gavn for klimakrisen ved det kommende europaparlamentsvalg.
Danmark skal nok blive en brintnation - uden tvivl - men vi kan ikke gøre det alene.
Michael Simmelsgaard
Koncerndirektør, Rambøll
Men de tyske vælgere sætter derimod krydset ved dem, der vil løse migrationsudfordringen og fokusere på økonomien.
Så hvad mener jeg, når jeg siger "politisk vilje"?
Alt efter Europa-Parlamentets sammensætning risikerer det at rokke ved forståelsen for politisk prioritering af den grønne omstilling i EU. Fordi politisk indflydelse sætter sig i viljen – og det er det, der kan øge hastigheden og skrue op for finansieringen.
Vi kan altså risikere, at det bliver vanskeligere at opstille ny, grøn energi i Europa. Det, der presser elpriserne i bund og muligheden for en bæredygtig businesscase for brint og Power-to-X op.
Modsat i USA, hvor hastighed og finansiering – skatterabatter – er forudsigeligt og let tilgængeligt, kan man som virksomhed faktisk komme langt på bare ét år.
Derfor er min opfordring, at vi bør se mere holistisk på vores energiforbrug – både herhjemme og i EU, så vi kommer længst muligt i den grønne omstilling.
Først skal vi forbruge mindre energi og effektivisere vores energiforbrug, hvor det er muligt. Derefter skal vi tænde for elektrificeringsknappen, hvor det er muligt. Først derefter skal vi producere de grønne brændstoffer.
Danmark skal nok blive en brintnation – uden tvivl – men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal have resten af Europa med. Derfor er 2024 et vigtigt politisk år.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Energikrisen kradser og udstiller Europas sårbarhed: "Det burde jo være et wakeupcall til alle"
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
Nyhedsoverblik

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"





















