Rektor undrer sig: Hvad blev der af uddannelse i den cirkulære omstilling?

Af Lene Dammand Lund
Rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

80 procent af et produkts miljøbelastning bestemmes i designfasen. Det er en af konklusionerne i regeringens strategi for cirkulær økonomi.

Regeringen beskriver, hvordan eksempelvis materialevalg har betydning for, om et produkt kan genbruges frem for at blive smidt ud, om det kan repareres, når det går i stykker, og om det kan genanvendes, når det er blevet til affald.

Beskrivelsen af udfordringerne er fin og rummer gode tiltag. Men det undrer, at uddannelse ikke fylder mere i regeringens strategi. Og det undrer, at der ikke er mere fokus på, hvordan man designer løsninger, som forbrugerne vælger af lyst og ikke bare af nødvendighed – samtidig med at materialevalg og produktionsmetoder er bæredygtige.

Samlet set vil omstillingen til cirkulær økonomi kræve en solid uddannelsesindsats.

Højteknologiske løsninger på lavpraktiske udfordringer
Der bliver behov for flere højtuddannede arkitekter og designere, som kan skabe fremtidens bæredygtige produkter med afsæt i brugernes behov og ønsker. På KADK har vi i de seneste to år arbejdet intenst med FN’s verdensmål, og på vores aktuelle udstilling kan man blandt andet se forskningsprojekter, som med ny teknologi fremmer cirkulær tænkning.

Hvis vi for alvor skal løfte opgaven, skal der mere til – og heldigvis viser de fleste analyser, at uddannelse er en investering, hvor pengene kommer godt hjem igen

Lene Dammand Lund
Rektor ved KADK

Ét projekt viser for eksempel, hvordan man ved hjælp af digital teknologi kan forme komplekse betonstøbeforme i is. Det kan gøre fremtidens produktion af betonelementer langt mere fleksibel, så man kan opbygge stadig mere spektakulære konstruktioner, samtidig med at teknikken er bæredygtig og minimerer materialespild. Et andet projekt viser en ny metode til at udregne og bygge præcise bærende trækonstruktioner for eksempel af affaldstræ. Der er tale om højteknologiske løsninger på lavpraktiske udfordringer inden for bæredygtighed.

Sådanne idéer og løsninger kommer ikke af sig selv. Det kræver mere forskning, og det kræver, at der bliver uddannet flere arkitekter og designere med speciale i moderne teknologi og cirkulære løsninger.

På samme måde bør der også skrues op for uddannelse og efteruddannelse til de mange andre specialister, der er med til at sikre cirkulære produkter og processer.

Siloerne skal udfordres til samarbejde
Der bør også oprettes tværfaglige cirkulære uddannelsesspor, hvor der både bliver undervist og forsket på højeste akademiske niveau. Det handler om at udfordre siloerne på tværs af faglighed.

For eksempel skal arkitekter og designere udfordre teknikerne på ingeniørstudiet, der skal udfordre lederne på CBS – og vice versa. På den måde kan vi omfavne den kompleksitet, der ligger i at arbejde med cirkulær økonomi. Løsningerne ligger i at designe hele systemer fra vugge til vugge og på tværs af værdikæder.

Det er samtidig vigtigt at slå fast, at nok skal siloerne udfordres, men de skal ikke nedlægges. Der er behov for højtuddannede specialister med smal dybdeviden. De skal bare kende hinanden bedre og kunne arbejde sammen.

Et sidste forslag kunne være at fremme et princip, hvor undervisning ikke blot skal være forskningsbaseret – den skal også være forskningsunderstøttende.

Det vil være til gavn for både virksomheder og studerende, hvis forskere og studerende samarbejder med virksomhederne om konkrete problemer – og at samarbejdet integreres i forskningen, så der bliver et bedre tilbageløb af ny viden til virksomhederne.

Der skal mere til
Samlet set kan en lang række uddannelsespolitiske tiltag øge chancen for succes.

Regeringen peger i strategien på en række eksisterende initiativer på uddannelsesområdet – eksempelvis FORSK25-kataloget og forskningsreserven på finansloven, der delvist vil kunne bruges inden for cirkulær økonomi. Det peger alt sammen i den rigtige retning.

Men hvis vi for alvor skal løfte opgaven, skal der mere til – og heldigvis viser de fleste analyser, at uddannelse er en investering, hvor pengene kommer godt hjem igen i form af øget beskæftigelse og øget konkurrenceevne.