Seaborg: Dan Jørgensen har ret – det giver ingen mening at diskutere A-kraft i Danmark

Danmark skal bidrage endnu mere til den grønne omstilling. Men det er spild af tid at diskutere, om vi skal opføre atomkraftværker, skriver Troels Schönfeldt.

Placeholder image
Atomkraftanlæg i Danmark er i bedste fald en hypotetisk og meget teoretisk diskussion, skriver Troels Schönfeldt. Foto: Dan Chung/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Al snak om at opføre atomkraftværker i Danmark er spild af tid. Tid vi ikke har, hvis vi skal nå i klimamål.

Klimaforandringerne er den alvorligste udfordring i menneskehedens historie. Danmark ligger i et af verdens bedste vindbælter, vi har store sandbanker, mange solrige dage og ligger tæt på Norges mange fjeldfloder.

Vindkraft, solfangere og vandkraft kan få os rigtig langt i vores lokale grønne omstilling. Hvis vi topper op med tunge investeringer i udbygning og teknologiudvikling, så kan Danmark blive et af de første lande, der krydser klima-målstregen.

Atomkraft er ikke konkurrencedygtigt

I en kronik i Information 24. februar lister klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen en lang række argumenter mod atomkraft i Danmark og understreger, at vi ikke skal have atomkraft herhjemme. Som administrerende direktør for en af verdens førende udviklere af en ny, fundamentalt anderledes type atomkraft, er det måske lidt overraskende for nogen, at jeg er helt enig med Dan Jørgensen.

Frem for at grave videre i grøfterne med formålsløs for og imod atomkraft-snak, skal vi hellere bruge kræfterne på klimahandling

Troels Schönfeldt, administrerende direktør, Seaborg

Vi skal ikke snakke om at bygge atomkraftværker i Danmark. Konventionel atomkraft er forbundet med en liste af alvorlige bekymringer, men man behøver kun få argumenter for at aflive drømmen om atomkraft i Danmark: i en dansk kontekst er det ikke konkurrencedygtigt med sol og vind, og det tager for lang tid at opføre.

Vi er en befolkning, der slet ikke har mod på at være nabo til et atomkraftværk, og vi har i Danmark ikke nogen kompetent, international anerkendt regulatorisk myndighed, så atomkraftanlæg i Danmark er i bedste fald en hypotetisk og meget teoretisk diskussion.

Frem for at grave videre i grøfterne med formålsløs for og imod atomkraft-snak, skal vi hellere bruge kræfterne på klimahandling.

Men lad os adskille skidt fra kanel her. FN’s klimapanel understreger, at vi på verdensplan ikke kan komme uden om atomkraft, hvis vi skal nå vores globale klimamål. Det betyder ikke, at der skal stå atomkraftværker i min hjemby Snekkersten eller andre steder i Danmark. Men faktum er, at der er store områder, der ikke kan gøre brug af fornybare energikilder i nævneværdigt omfang.

Sydøstasien er et godt eksempel – et vindstille, jungle-overskyet område uden højtliggende floder, hvor 750 millioner mennesker er på vej op på vestlige levestandarder. De mennesker skal vælge mellem kul, gas og atomkraft. Og hvis de vælger kul eller gas, så er det ligegyldigt, om vi i Danmark når vores klimamål.

Ligeledes handler debatten om EU’s taksonomi ikke om, hvorvidt vi skal eller bør bygge atomkraft i Danmark. Den debat handler helt simpelt om, at danske og europæiske virksomheder kan skabe arbejdspladser og tjene penge på eksport ved at bidrage til at løse klimaproblemet i de områder, hvor atomkraft er det bedste alternativ til fossil energi.

Bæredygtig atomkraft 

Taksonomien betyder også, at statslige- og institutionelle investorer, pensionskasser, fonde med mere kan investere i disse løsninger og dermed være med til at tjene penge til danskerne på at nedbringe CO2-udledningerne i udlandet.

Det kan lyde overraskende, men Danmark er blandt de førende lande i verden, når det handler om at udvikle nye typer bæredygtig atomkraft, som helt undgår de store problemer, der er forbundet med konventionel atomkraft.

Vores reaktor er baseret på en teknologi, der gør, at den ikke kan nedsmelte eller eksplodere, den kan ikke udlede radioaktive gasser i luft eller vand, og teknologien kan ikke bruges til atomvåben. Faktisk vil vores reaktor også kunne forbrænde gammelt atomaffald og derved udnytte og afhjælpe nutidens affaldsproblematik fra konventionelle værker.

Lad os fokusere på at løse Danmarks CO2-udfordringer ved at udbygge med de teknologier, vi allerede er gode til

Troels Schönfeldt, administrerende direktør, Seaborg

Sidst, men ikke mindst, forventes vores reaktor samtidig at blive væsentligt billigere end kul og gas i de regioner, som ikke kan gøre brug af vedvarende energikilder i tilstrækkeligt omfang.

I Danmark er vi gode til at forske, udvikle og skabe innovation. Og det er netop det danske mod på at løse store samfundsudfordringer, der har muliggjort Seaborgs succes hertil. Men vi er stadig en udviklingsvirksomhed med mange udfordringer foran os. Vi er kommet utroligt langt, og jeg tror, vi kan komme i mål.

Og når vi kommer i mål, kan vi blive en central del af løsningen på de globale klimaproblemer. Men selv dér, giver det ikke mening at fokusere på Danmark, når vi har store mængder sol og vindenergi tilgængelige. Vi skal ud i de områder, hvor de ikke har grønne alternativer.

Det rigtige fokus

Min opfordring er derfor klar: lad os stoppe med at spilde tiden på at snakke om atomkraft i Danmark. Lad os fokusere på at løse Danmarks CO2-udfordringer ved at udbygge med de teknologier, vi allerede er gode til.

Lad os skrue markant op for den grønne forskning – også i den nye generation af atomkraft – og kigge på flere muligheder for, at Danmark kan hjælpe globalt. Og vigtigst af alt, lad os bruge disse muligheder til at skabe job, vækst og eksport i Danmark.

Verden har brug for, at Danmark bidrager endnu mere til den grønne omstilling. Det er ikke et nulsumsspil, så lad os skabe endnu flere store, grønne virksomheder herhjemme. Lad os få mere gang i forskning, innovation, udvikling og eksport – ikke mindst af dansk atomkraft.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser