Selvom der er pladsmangel i Danmark, så er det ”tilfældigt, hvordan landet udvikler sig”
Vi skal have mere skov og mere vedvarende energi på land, lyder det fra politikerne, mens borgerne vil have mere natur.
Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.
Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden.
Men hvor skal det ligge henne? De politiske ambitioner overstiger ofte realiteterne, når man ser på de politiske ønsker og planer for brugen af det danske areal.
Der bliver faktisk lavet planer for mellem 130-140% af Danmark, hvilket svarer til at man skal inkludere både Skåne og Blekinge.
Strukturelle udfordringer
Ifølge Teknologirådets rapport Prioritering af Danmarks areal i fremtiden fra 2017, er der noget galt med den strukturelle beslutningsproces fra Folketing til kommunekontor.
For mange løst definerede beslutninger bliver ifølge rapporten taget på et overordnet niveau. Og de endelige beslutninger ender ofte hos lokalpolitikerne, som også er dem, der skal stå ansigt til ansigt med borgerne. Det gør at processen med at beslutte, hvad der nøjagtigt skal ligge hvor, bliver præget af tilfældigheder.
Borgerne vil noget andet
Altinget har talt med seniorprojektleder i Teknologirådet, Søren Gram, som var med til at udarbejde rapporten om udfordringerne med pladsmangel i Danmark.
På baggrund af rapporten og de borgermøder, som har været en del af projektet, er Søren Gram overbevist om, at hvis man projekterede den nuværende udvikling 50 år ud i fremtiden, ”så ville man få et landskab, hvor folk ville sige: Det er ikke sådan vi ville have Danmark skal se ud.”
Få forklaringen på de udfordringer Danmark står over for i filmen ovenfor.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















