Tekniq Arbejdsgiverne: Kvalificerede arbejdskraft skal sikres ved at genskabe tilliden til AMU-systemet

Kurser bliver aflyst eller slet ikke udbudt. Og hvis de gør, er kvaliteten svingende. Det er virkeligheden på landets erhvervsskoler og AMU-centre, hvor forsyningssikkerheden derfor er truet.
Det er afgørende, at virksomhederne igen får tillid til AMU-systemet som en primær og stabil kilde til efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte, hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere de kommende år.
Vi kan derfor ikke nøjes med småjusteringer, når de kommende forhandlinger om videre- og efteruddannelse for alvor bliver skudt i gang her efter sommerferien.
Det skylder vi ikke mindst de faglærte på det tekniske område, som får større og større behov for efteruddannelse for at kunne agere i en digitaliseret verden med en hastig teknologisk udvikling og krav om grøn omstilling.
Stigende behov for efteruddannelse
Vi håber derfor på, at VEU-trepartsforhandlingerne vil tage et opgør med den manglende politiske prioritering, som det desværre har skortet på i mange år.
Et godt eksempel er de statslige udgifter til efter- og videreuddannelse på videregående niveau, som er faldet markant. Sølle to procent går i dag til efter- og videreuddannelse, mens de resterende 98 procent bruges på de ordinære fuldtidsuddannelser.
Vi har behov for at ændre de økonomiske rammer i en positiv retning for at fremme livslang læring.
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Det må og kan ikke fortsætte. Vi må gøre op med, at stort set alle samfundets uddannelsesinvesteringer gives som “front loading” - altså at vi kun uddanner os som unge.
I stedet skal der anvendes langt flere midler til opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke. Det gælder ikke mindst de faglærte, hvor mange i stigende grad vil få brug for mere efteruddannelse og kompetenceudvikling på et højere niveau end AMU.
Derfor ser vi et særligt behov for at styrke de tekniske- og produktionsrettede akademiuddannelser, som kan være med til at dække kompetencebehovet på arbejdsmarkedet i forhold til den grønne og digitale omstilling af samfundet.
Og så skal prisen ned. Regeringen bør følge Reformkommissionens anbefalinger og gøre videregående voksen- og efteruddannelse billigere og på sigt gratis. Af samme grund opfordrer vi til, at man i forhandlingerne tager grundig fat om de økonomiske spørgsmål i de kommende trepartsforhandlinger efter sommerferien.
For vi har simpelthen behov for at ændre de økonomiske rammer i positiv retning for at fremme livslang læring.
Tekniq Arbejdsgiverne foreslår helt konkret, at statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der på videregående niveau i dag kun er på 60 procent af dagpengesatsen, hæves til 100 procent, og at prisen på et teknisk akademimodul nedsættes fra cirka 12.000 kroner i dag til 6.000 kroner for faglærte.
Systemet har brug for kunstigt åndedræt
Aktiviteten på AMU er halveret de seneste år, og udbyderne lider økonomisk. Den udvikling kan ikke fortsætte. Vores virksomheder har brug for et moderne og tidssvarende AMU-system, da vi i Danmark kommer til at mangle tusinder af dygtige faglærte om få år.
Recepten består af markante investeringer i moderne udstyr, ny teknologi, lærerkompetencer og digitalisering af undervisningen.
Vi skal give vores virksomheder gode efter- og uddannelsesmuligheder til deres medarbejdere og dermed gode arbejdsbetingelser fremadrettet til gavn for hele Danmark.
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Vi foreslår derudover, at udbuddet af fjernundervisning, online kurser, VR og digitale læringsformer koordineres og professionaliseres i højere grad end i dag.
Det vil skabe fleksibilitet for medarbejdere og virksomheder at brede de gode løsninger ud til flere.
Arbejdet haster, hvis vi skal give vores virksomheder gode efter- og uddannelsesmuligheder til deres medarbejdere og dermed gode arbejdsbetingelser fremadrettet til gavn for hele Danmark.
Vi glæder os til arbejdet!
Omtalte personer
Indsigt
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Andrea Voigt58 årI dag
Vice president, chef for Global Public Affairs, Sustainability & Communication, Danfoss Climate Solutions
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
















