Teknologirådet: Kystsikring skal tænkes sammen med byudvikling

Nogle kyststrækninger skal beskyttes. Andre skal overlades til naturens frie dynamik. Den prioritering må udstikkes i den kommende nationale klimatilpasningsplan.  

Søren Gram og Ebbe Sønderriis
Fonden Teknologirådet

Vil fortsætte i flere hundrede år
Selv om en voksende del af verdens befolkning, virksomheder og regeringer bakker op om Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til to grader og helst 1,5 grader, vil havet blive ved med at stige. Og ny klimaforskning viser, at det går hurtigere, end FN's klimapanel og de danske myndigheder hidtil har antaget.

Alle danske kystbyer og kystkommuner er nødt til at indstille sig på stigende vandstand, kysterosion og voksende risiko for stormflod, når vores bløde bakkeland møder det stigende verdenshav. Og det vil fortsætte i flere hundrede år.

Nogle kyststrækninger skal beskyttes. Andre skal overlades til naturens frie dynamik. Den prioritering må udstikkes i den kommende nationale klimatilpasningsplan.

Hvor skal vi holde vandet ude?
Fremtidens danske kystlandskab skal ikke være et resultat af lokale konflikter mellem sommerhusejere, landmænd, naturorganisationer og friluftsfolk. På baggrund af disse nationale retningslinjer er det ude i kommunerne, at den konkrete planlægning skal foregå.

I de mange danske kystbyer skal klimatilpasningen tænkes sammen med en langsigtet, helhedsorienteret byudvikling. Hvordan vil vi leve og bo i fremtidens byer? Hvilke behov og funktioner skal byerne opfylde i de kommende mange, mange år? Hvilke krav stiller det til beslutningerne allerede nu?

Hvor er det hensigtsmæssigt at holde vandet ude? Hvor skal vi forsøge at integrere det stigende vand i byrummet? Og hvor skal vi trække os tilbage og i stedet udvikle byerne ind i baglandet?

Ingen facitliste 
I Teknologirådet har vi i samarbejde med Realdania udviklet tre fremtidsscenarier om disse tre vidt forskellige tilgange til mødet med det stigende vand.

De tre scenarier er skrevet som fiktive historier, hvor indbyggere i år 2050 og 2090 ser tilbage på udviklingen i deres by og de valg, der blev truffet. Vi har afprøvet scenarierne i workshops og klimaborgermøder. De egner sig som oplæg til debat og som inspiration til dialog med borgere og interessenter om klimatilpasning, prioriteringer, risikovilje, ansvar og visioner for byernes udvikling.

Det er der brug for. Der er ingen facitliste for fremtidens by. Det er op til kommunerne at skabe grundlag for forsvarlige, forstandige og holdbare beslutninger. Men klimatilpasningen er ofte et sprængfarligt emne, hvor særinteresser kan stå i modsætning til bredere samfundsmæssige hensyn.

Åben og grundig dialog
Derfor ser man ofte, at forvaltningen alt for længe holder kortene tæt til kroppen af angst for borgernes reaktioner. Men det forværrer bare situationen: Når proppen går af flasken og de kommunale planer slipper ud, får man balladen.

Og vrede borgere kan få lokalpolitikerne til at træde vande og opgive de langsigtede beslutninger til fordel for lappeløsninger, der stiller folk tilfredse på den korte bane, men er uholdbare på den lange.

Vi opfordrer til, at man i stedet inviterer til en bred dialog, hvor de aktuelle klimaudfordringer diskuteres i sammenhæng med de langsigtede visioner for byens udvikling. Ikke kun en høring om færdige planer, men en åben og grundig dialogproces, hvor alle ønsker og visioner kommer på bordet.

Og ja, det koster ressourcer at involvere sine bysbørn i en langsigtet proces. Men det er godt givet ud, når man medregner de sparede omkostninger, klagesager og håndtering af vrede borgere. Og resultatet bliver som regel langtidsholdbart.