Tidligere miljødirektør i København: Ubrugelig Deloitte-analyse kan ikke effektivisere affaldssektoren

Som led i at implementere affaldsklimaplanen har Energistyrelsen i 2020 til 2021 ladet Deloitte gennemføre en analyse af kommunernes håndtering af husholdningsaffald. Det er gjort med henblik på at identificere effektiviseringspotentialer i den kommunale affaldsindsamling. 

Rapporten indgår som baggrundsmateriale i forligspartiernes forhandling om, hvordan den forventede prisstigning for udrulningen af de ti lovbestemte affaldsfraktioner fra husstandene kan bringes ned til 55 kroner per husholdning, som affaldsklimaplanen fastlægger. Derfor er der god grund til at kigge nærmere på rapportens indhold.

På baggrund af analysen opstilles ti effektiviseringstiltag. Problemet er bare, at de på ingen måde hænger sammen med analysen. Ingen af de ti tiltag kan udledes på baggrund af analysens resultater.

De ti foreslåede tiltag har simpelthen ikke nogen synlig sammenhæng med den gennemførte analyse

Ib Larsen
Tidligere miljødirektør, Københavns Kommune

Samtidig er det værd at bemærke, at kommunerne – som er dem, der er ansvarlige for affaldsindsamlingen – ikke har været inddraget i arbejdet. Præcis som det har været tilfældet under hele klimaplanens forløb.

Analysens arbejdsgruppe og styregruppe består derimod af Finansministeriet, Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. 

Forfejlet valg af analyseværktøj

Analysen er en såkaldt 'benchmark'-analyse. Her sammenlignes omkostningsniveauerne for nogenlunde sammenlignelige kommuner, og man ser på, hvor meget dyrere den dyreste kommune er i forhold til den gennemsnitlige kommune.

Deloitte-analysen når frem, at der er et effektiviseringspotentiale at hente på 150-400 millioner kroner årligt – eller 60-150 kroner per husstand.

Lad mig starte med at sige, at benchmark-analyser kan være meget fornuftige. Analyserne giver den enkelte kommune mulighed for at sammenligne sig med nogenlunde sammenlignelige kommuner og på den måde identificere områder, hvor de kan være mere effektive. De kan også identificere lokale forhold, der gør, at omkostningerne i kommunen er afvigende.

Men benchmark-analyser er ikke egnede til at identificere, hvorvidt de nuværende rammebetingelser for affaldsindsamling sikrer en effektivisering af sektoren.

Resultat er givet på forhånd

Effektivisering er per definition en proces over tid og kan derfor ikke måles på et bestemt tidspunkt. Der vil altid på ethvert givet tidspunkt være forskel på omkostningsniveauerne hos de forskellige aktører, uanset hvor effektive de er, og hvad enten vi taler om offentlige eller private aktører.

Teknologiske eller organisatoriske effektiviseringer sker aldrig synkront. Der vil altid være frontløbere, og der vil altid være andre, der har andre forudsætninger eller er langsommere i omdrejningerne. Men det betyder ikke, at de ikke alle har gang i en løbende effektiviseringsproces.

Hvis man vil undersøge, hvor effektive kommunerne er under de nuværende rammebetingelser, er det nødvendigt at se på, hvordan omkostningsniveauet udvikler sig over tid

Ib Larsen
Tidligere miljødirektør, Københavns Kommune

På ethvert givet tidspunkt er der bare altid nogen, der vil være foran andre. I stort set alle danske kommuner er affaldsindsamling en dynamisk proces, hvor der næsten aldrig er tale om, at to på hinanden følgende udbudsrunder er ens. Derfor kan benchmarking på et enkelt fast tidspunkt simpelthen ikke benyttes til det, regeringen her prøver på.

Men da der altid vil være forskel på enkeltvirksomheders omkostningsniveauer, er det en meget effektiv og risikofri metode for en regering, der gerne vil have konkurrenceudsat eller privatiseret en sektor. Resultatet af undersøgelsen er givet på forhånd.

Hvis man vil undersøge, hvor effektive kommunerne er under de nuværende rammebetingelser, er det nødvendigt at se på, hvordan omkostningsniveauet udvikler sig over tid – eller hvordan det historisk har udviklet sig. 

For forbrændingsanlæg har der i en årrække været gennemført benchmarking, således at der nu foreligger en tidsserie for sektoren. Den peger på, at der foregår en betydelig og løbende effektivisering. Lavede man en tilsvarende tidsserie for affaldsindsamling, kunne det sagtens vise sig, at kommunerne er højeffektive.

Udokumenteret påstand

Det næste er så, hvordan det bliver foreslået at realisere det effektiviseringspotentiale, som Deloitte når frem til.

Da kommunernes effektiviseringsprocesser ikke er undersøgt, er det heller ikke undersøgt, om effektiviseringspotentialet kan forventes opfyldt ganske af sig selv inden for de nuværende rammebetingelser som led i de løbende effektiviseringer af affaldsindsamlingen.

Deloitte opstiller heroverfor ti tiltag, hvoraf nogle drejer sig om at øge transparens og sammenlignelighed, mens andre er ganske radikale. Men det karakteristiske for dem alle er, at de ikke kan udledes af den gennemførte analyse.

Som hovedkonklusion anfører Deloitte blandt andet, at sektorens rammevilkår og regulering "ikke understøtter incitament til effektivisering og reduktion af omkostninger for kommunerne". Men ingen steder i den 122 sider tykke rapport er der noget, som understøtter den påstand.

Intet belæg for forslag om udbudspligt

Kommunernes "effektivisering og reduktion af omkostningerne" har, som beskrevet ovenfor, ikke været undersøgt.

Tværtimod refererer Deloitte til interviews med kommuner, affaldsselskaber og private operatører om en række effektiviseringstiltag, herunder "digitale affaldsbeholdere, automatiserede sorteringsanlæg, datadreven ruteoptimering og digital adfærdspåvirkning".