Vandværkerne advarer: Det vil koste medarbejdere at flytte jordforurening fra region til stat

Af Susan Münster
Direktør i Danske Vandværker

Når regeringen vil flytte jordforureningsopgaven fra regioner til stat, er der en allestedsnærværende risiko for, at vi mister viden. Og tab af viden er en af de største udfordringer i forbindelse med de mange omstruktureringer, som i disse år finder sted i vores samfund.

Som direktør i en brancheforening for landets vandværker interesserer jeg mig naturligvis meget for, hvem der skal være vagthund for jordforureningerne, for det område hænger uløseligt sammen med kvaliteten af vores drikkevand.

Som det er i dag, prioriterer regionerne de forureninger, der truer grundvandet, meget højt. Det er en prioritering, som rigtig mange danskere er enig i; det ved vi, for vi har spurgt dem.

Danske Vandværker deltog desuden i en debat på Folkemødet på Bornholm, og dér var det også ret tydeligt, at selv når man skal vælge mellem pest og kolera, i form af generationsforureninger eller usælgelig grunde på grund af forurening, konkluderer danskerne, at det vigtigste område, når det gælder forurening, er og bliver, at vi passer på vores drikkevand.

Det koster at flytte
Hvis man flytter arbejdet med jordforurening fra region til stat, vil der ske tab af viden. Regeringen lægger op til at samle området i Miljøstyrelsens nye hovedsæde i Odense, og det vil betyde, at medarbejderne fra de fem regionale centre i Hillerød, Sorø, Vejle, Holstebro/Viborg og Aalborg skal flytte til Odense.

Hvis man flytter arbejdet med jordforurening fra region til stat, vil der ske tab af viden

Susan Münster
Direktør for Danske Vandværker

Det kan komme til at koste medarbejdere. Det viser regeringens egne tal i forbindelse med deres udflytninger af arbejdspladser ganske klart. Færre flytter med eller pendler efter udflytningerne – det er et faktum.

Regionerne fik ansvaret for prioritering og oprensning af forurenede grunde i 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Siden har der været fokus på det systematiske arbejde, hvilket betyder kortlægning, undersøgelse og risikovurdering af forureningerne. Det er godt, for det sikrer, at vi bruger vores penge rigtigt.

Ifølge Poul L. Bjerg, som er professor ved DTU Miljø, bevirker det også, at Danmark i dag er verdensførende på både selve risikovurderingen og på afværgeteknologier på forurenede grunde. Og efter min mening er det en førerposition, vi skal fastholde, og det er jeg da ret sikker på, at regeringen også ønsker.

Jeg mener, at det komplekse arbejde med jordforurening kræver en dyb faglig indsigt, og jeg kan godt være nervøs for, at vi risikerer at tabe meget af denne specialiserede viden, hvis medarbejderne skal forlade deres lokalområder i landets fem regioner for at blive samlet i Odense.

Arbejdet fordrer desuden, at der tages hensyn til geografiske og regionale forhold, men også en tilstedeværelse i nærområdet, når der skal tages prøver, laves aftaler med lodsejere og andre interessenter, holdes borgermøder og sidst, men ikke mindst, føres tilsyn. 

Send flere penge
I de seneste år er regionerne blevet mere og mere tydelige omkring det faktum, at der er brug for flere midler til bekæmpelsen af jordforureningen. Og det er desværre også tilfældet, når vi taler mere bredt om grundvandsbeskyttelsen.

Der er jo ingen, som ved, hvad den øgede grundvandsovervågning, vi heldigvis har fået, vil komme til at betyde for vores aktiviteter fremadrettet og dermed også for vores økonomi.

Hvis planerne om at nedlægge de regionale jordforureningskontorer føres ud i livet, kan jeg kun på vegne af vandværkerne opfordre regeringen til at indtænke, hvordan vi bevarer de medarbejdere, den viden og de data, vi indtil nu har oparbejdet på jordforureningsområdet.

Helt grundlæggende mener jeg, at vi mangler sammenhæng i planlægningen, administration og overvågning af vores drikkevand. Og det betyder mere, end hvem der har opgaven.