Lars Barfoed
Pia Gjellerup
Benny EngelbrechtLars Barfoed er ny næstformand for By & Havn
Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udpeget en ny næstformand til bestyrelsen i By & Havn, efter at tidligere næstformand Mads Lebech er fratrådt for at blive direktør i A.P. Møller Fonden.
Valget er faldet på Konservatives tidligere formand Lars Barfoed, som indtræder i By & Havns bestyrelse 12. oktober.
Han har siden sin exit fra dansk politik haft egen rådgivningsvirksomhed.
"By & Havn er en rigtig spændende virksomhed, der som udviklingsselskab i København står for ambitiøs og visionær byudvikling på et bæredygtigt grundlag," siger han i en pressemeddelelse, hvor han fortsætter:
"Derfor er jeg rigtig glad for af transportministeren at være blevet udnævnt til at indtræde i selskabets bestyrelse som næstformand."
Lars Barfoed var transportminister fra 2008 til 2010 under Lars Løkke Rasmussens VK-regering. Inden han blev valgt til Folketinget var i syv år direktør for Finansrådet, som i dag har skiftet navn til FinansDanmark.
Udnævnelsen vækker også glæde hos bestyrelsesformand Pia Gjellerup, der fremhæver Barfoeds brede erfaring fra både erhvervsliv og politik som et stærkt afsæt for løse de mange opgaver og udfordringer, som By & Havn står over for.
"Som tidligere transportminister kender han i særdeleshed til de store forpligtelser, man har i udviklingen af København – både over for de mange borgere, der har mange krav og ønsker til deres by, og samtidig over for de langsigtede politiske ønsker for udvidelsen af København, som både staten og kommunen ser frem imod," siger hun.
Omtalte personer

Lars Barfoed
Formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company, næstformand, By & Havn

Pia Gjellerup
Bestyrelsesformand, By & Havn og Fondet for Dansk – Norsk Samarbejde, fhv. direktør, Center for Offentlig-Privat Innovation, fhv. minister (S)

Benny Engelbrecht
Folketingsmedlem (S), fhv. transportminister
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Se listen: Omdiskuteret boliglån vinder frem i hovedstadsområdet og Midtjylland
























