
I januar afslørede B.T., at tidligere formand for 3F Per Christensen i årevis har levet et dobbeltliv og haft to familier.
Det fik efterfølgende Per Christensen til at trække sig fra posten efter gensidig aftale med 3F.
Men nu vender han tilbage til 3F som faglig medarbejder hos lokalafdelingen i Storkøbenhavn.
Det erfarer Berlingske, og det fremgår yderligere af 3F's hjemmeside. Altinget har forsøgt at få en kommentar fra 3F, men det er ikke lykkedes.
I en pressemeddelelse bekræfter 3F ansættelsen. Men ledelsen understreger, at det er en lokal beslutning.
"Vi synes ikke, det er klogt, men det er en lokal beslutning i den lokale afdeling. Vi må acceptere, at en lokalafdeling selv bestemmer, hvem de ansætter. Det er bestyrelserne i de lokale afdelinger, der vælger deres personale, og her har Storkøbenhavns medlemmer så valgt dette, lyder det fra forbundets ledelse i 3F," siger forbundets ledelse i "en samlet udtalelse".
Tilbage i januar gik beskyldningerne blandt andet på, at Per Christensen havde udnyttet sin position i 3F til at dække over sit bedrag.
Gennem samtaler med tre ud af de fire kvinder, som Per Christensen gennem tiden har ført bag lyset, kunne B.T. desuden afsløre, at Per Christensen i årevis har levet et dobbeltliv af to omgange.
En af kvinderne fortalte blandt andet, at Per Christensen i 2015 havde brugt 3F’s fast tilknyttede advokat Peter Giersing til at advare kvinderne mod at fortælle sagen om i pressen.
Ifølge B.T. havde Per Christensen også mindst en gang benyttet en lejlighed, der stod til rådighed for ”værdigt trængende chauffører”.
Per Christensen udtalte dog selv til B.T., at han ikke havde blandet arbejde og privatliv sammen. Ligesom 3F’s advokat afviste, at han skulle have forsøgt at forhindre kvinden i at tale med medierne.
Per Christensen var forbundsformand i 3F i perioden 2013-2022.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Tidligere biografformand: Alternativet overdriver voldsomt, når Palads-sagen blæses op til en demokratisk krise
- Børneborgmester: Vi skal turde handle på de institutioner, der gang på gang viser lav kvalitet






















