3F: Kontrollen med Frederiksbergs udbud bør strammes for at undgå social dumping

Vi skal naturligvis ikke have social dumping for borgernes penge, men der er mildt sagt voldsom tvivl om, hvad Frederiksbergs konservative kommunestyre reelt gør for at forhindre det.
I kølvandet på afsløringen af skandaløse forhold på Frederiksberg omkring renovering af kommunale boligejendomme med underbetaling af håndværkerne og uklarhed omkring skatteforhold, slår borgmester Simon Aggesen (K) syv kors for sig over for medierne og afviser ethvert medansvar for den mangelfulde kontrol.
Udtalelserne er dog ikke i overensstemmelse med de svar, som Frederiksberg Kommune selv har givet i en ny, landsdækkende undersøgelse af kommunernes udbudspraksis.
Her oplyser kommunen, at man kun "sjældent" kontrollerer, at eksterne leverandører lever op til arbejdsklausuler om sædvanlige løn- og arbejdsvilkår for de opgaver, der skal løses.
Og når det endelig sker, benytter man sig ifølge kommunens eget svar kun af dialogmøder, ikke stikprøvekontroller og krav om dokumentation i form af lønsedler eller lignende.
Borgmesteren modsiger sig selv
Det er en både lemfældig og helt utilstrækkelig kommunal praksis, hvilket man blandt andet kan se ved at dykke ned i rapporterne fra nabokommunen Københavns centrale kontrolenhed.
Derfor er det heller ikke overraskende, at Frederiksberg har oplyst ikke at have konstateret brud på klausulerne det seneste år. Hvordan skulle man dog opdage det.
Der er ingen grund til at tro, at Frederiksberg er et særlig beskyttet område, hvor enhver ekstern leverandør, som løser opgaver for kommunen, også respekterer klausulerne
Henning Overgaard og Michael Haas (S)
Forbundssekretær i 3F og forhandlingssekretær i 3F og kandidat til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg afviser også i undersøgelsen, at man benytter kædeansvar. Det modsiger også borgmesterens tilkendegivelse i kølvandet på afsløringen af social dumping ved renoveringsopgaverne af de kommunale boligejendomme.
Og det er en helt afgørende bestemmelse, hvis kommunens krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår skal respekteres. Ellers er den eksterne leverandør ikke ansvarlig for, at underleverandører lever op til udbudskontraktens vilkår. I så fald er arbejdsklausulen kun kosmetisk pynt uden reelt indhold, og borgmesterens udmeldinger i bedste fald uden forbindelse til den kommunale praksis.
Effektiv kontrol skal forebygge svindel
Erfaringer fra mange andre kommuner viser, at effektiv kontrol kan afdække plat, snyd og svindel i forhold til de krav, som leverandørerne har skrevet under på at ville leve op til.
Der er ingen grund til at tro, at Frederiksberg er et særlig beskyttet område, hvor enhver ekstern leverandør, som løser opgaver for kommunen, også respekterer klausulerne.
Effektiv kontrol vil både virke forebyggende i forhold til brodne kar og sikre, at plattenslagerne afsløres. Det vil også være til glæde for de ordentlige virksomheder, som gerne vil løse opgaver for kommunen, og for borgerne, der med rette kan forvente, at kommunen også tjekker effektivt, at de fair krav efterleves i praksis, og at man ikke støtter social dumping og undergravning af danske løn- og arbejdsvilkår.
Emner i denne artikel
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Se listen: Omdiskuteret boliglån vinder frem i hovedstadsområdet og Midtjylland
























