Debat

ALT: Tiden er løbet fra By & Havn i sin nuværende form

REPLIK: By & Havns forsvar på kritik er et letkøbt defensorat for en byudviklingsmodel, som tiden er løbet fra. Det er en nylig måling i Altinget et glimrende eksempel på, skriver Kim Hjerrild (ALT).

Når man ser på omkostningerne, kan man næppe påstå, som By & Havn gør, at københavnerne har "fået" metroen, skriver Kim Hjerrild (ALT).
Når man ser på omkostningerne, kan man næppe påstå, som By & Havn gør, at københavnerne har "fået" metroen, skriver Kim Hjerrild (ALT).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Hjerrild (ALT)
Finans- og økonomiordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation 

Tak til Pia Gjellerup og Lars Barfoed, formand og næstformand i By & Havn, for deres svar på min kritik af selskabets rolle i den københavnske byudvikling.

Og lad mig straks starte med at uddele ros: For det er virkelig breaking news, at I nu melder ud, at By & Havn har styr på sin økonomi og faktisk ikke er tvunget til at sælge uerstattelige naturområder. Det er gode nyheder, som jeg og Alternativet straks vil formidle videre til det flertal i Borgerrepræsentationen, som indtil videre har holdt fast i, at Lærkesletten – et uerstatteligt naturområde, hvis noget er - skal bebygges netop på grund af By & Havns økonomi. 

Her slutter rosen så også. For resten af formandskabets indlæg er et lidt for letkøbt defensorat for en byudviklingsmodel, som tiden er løbet fra. Modellen, som stammer tilbage fra starten af 1990’erne, passede til en tid, hvor København var ludfattig og havde masser af ledige arealer, inklusiv funktionstømte industri- og havneområder. Her gav det umiddelbart god mening at finansiere nødvendig infrastruktur, inklusiv metroens første faser, med udvikling og salg af arealer og byggeretter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I dag er situationen en helt anden: København er blevet en rig by med milliarder på kistebunden og et solidt strukturelt overskud år efter år, og de ledige arealer er blevet ganske få. Så få, at de seneste års befolkningstilvækst og byggeboom har reduceret det tilgængelige grønne areal per københavner med hele ti procent.

Når så turen nu er kommet til at bebygge to områder med unik natur og historie – Lærkesletten og Stejlepladsen – er det så mærkeligt, at vi er flere og flere, som siger, "nok er nok"?

Københavnerne er ved at have fået nok af beslaglæggelsen af byens tilbageværende fælleder og kulturhistoriske og naturmæssige værdier.

Kim Hjerrild (ALT)
Finans- og økonomiordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation 

Den investordrevne byudviklingsmodel
Som undersøgelser og fagfolk slår fast igen og igen, så beror Københavns høje livskvalitet i høj grad på den rigelige og ligelige adgang til gode, grønne opholdsrum. En kvalitet, hvis betydning for københavnerne er blevet understreget under coronakrisen.

Epinion og Altinget kunne forleden fortælle, at 14 procent af de adspurgte (+18-årige) københavnere var helt eller delvist enige i, at coronakrisen havde fået dem til at overveje at flytte ud af København.

Det tal bør ikke overraske nogen: Siden 2016 har der i følge Danmarks Statistik været en stigende fraflytning fra København. Denne udvikling er indtil nu blevet mere end opvejet af et stort fødselsoverskud og af tilflytning fra udlandet. Ingen af disse to faktorer varer dog ved. Lige nu er der således god grund til at overveje, om de 100.000 nye københavnere, der ifølge kommuneplanen og By & Havns prognoser skal komme til København inden 2030, er andet end ønsketænkning. 

By & Havn agerer på vegne af et politisk flertal på Københavns Rådhus, som selvfølgelig er de egentligt ansvarlige. Derfor er formandskabet også bundet til at fremføre de samme slidte argumenter for, hvorfor den investordrevne byudviklingsmodel stadig er lykken for København. På trods af en stigende folkelig skepsis, som nu også afspejler sig i ovennævnte målinger og observationer. 

Her kunne min argumentation sådan set godt stoppe. Formandskabets opremsning af de store fordele og meriter, som, de mener, kan tilskrives By & Havn, er dog så larmende tendentiøs, at den ikke bør stå uimodsagt. 

Åbenlys ensidighed
Selskabet skal sælge grundene til ’markedspris’ hedder det troskyldigt. En formulering som dækker over det faktum, at By & Havn aktivt forfølger og udvikler projekter, som via høje bebyggelsesprocenter og privatisering af attraktive placeringer skal sikre så højt et provenu som muligt (selskabets endnu negative egenkapital går jo ikke væk af sig selv.)

Hvis vi nu politisk besluttede i stedet at planlægge for fremtidens bæredygtige, billige og fleksible boligformer, så vil ’markedsprisen’ selvsagt blive en anden. Og vi ville dreje bort fra den nuværende kurs mod stadig flere (ejer-)boliger, som kun et mindretal kan betale, og som fører til stadig færre grønne arealer til københavnerne. Der er intet naturgivent ved en ’markedspris’, når vi taler om byudvikling. 

Helt åbenlys bliver ensidigheden, når det i formandskabets indlæg hedder, at den model for udvikling, som By & Havn er det primære instrument i, er ”… udtryk for sund fornuft, som har bidraget til, at københavnerne har fået en metro med foreløbig 39 stationer, en Nordhavnstunnel, cykelstier, en meget populær badezone ved Sandkaj i Nordhavn og meget, meget mere”.

Jeg fremhæver ordet ’fået’, fordi de fleste efterhånden godt ved, at den københavnske metro har efterladt københavnerne med en enorm rentebærende gæld, aktuelt på 54 milliarder kroner (hvoraf de 12 milliarder ligger i By & Havn). Så ’fået’ er så meget sagt.

Både selskab og københavnerne bør prise sig lykkelige for hver dag, der går, hvor realrenten holder sig på det nuværende, historisk lave niveau. En stigning på bare ét procentpoint vil forringe By & Havns og Metroselskabets samlede årlige driftsøkonomi med 520 millioner kroner. 

I By & Havns rapport for tredje kvartal hedder det åbent og redeligt: ”Resultatudviklingen på længere sigt er meget følsom over for udviklingen på ejendomsmarkedet.”

Man skal være ansat til at være optimist på selskabets vegne for at kunne oversætte en negativ egenkapital, en høj rentefølsomhed og en høj følsomhed over for udviklingen i et notorisk volatilt ejendomsmarked til formandskabets pure afvisning af min påstand om, at By & Havn er et økonomisk presset selskab. Alt er godt, må man forstå, bare renten holder sig i ro, og ejendomsmarkedet bliver ved med at fremvise de samme priser på grunde og byggeretter, som i de seneste 20 års vækstboom. 

Læs også

Fået nok
Til sidst i Pia Gjellerups og Lars Barfoeds svar refereres der til en såkaldt ’omdømmeanalyse’ af både Nordhavn og Ørestad, hvoraf det fremgår, at beboernes tilfredshed kan sammenlignes med nogle af byens elskede gamle bydele (blandt andet Christianshavn og Vesterbro). Det er sådan set godt at høre, men manglede måske også bare. Det er trods alt borgere med sit på det tørre, som er By & Havns primære kundesegment.

Og det gode omdømme forandrer ikke en tøddel på det faktum, at københavnerne - altså vi, som allerede bor i byen og egentlig gerne vil blive ved med det - er ved at have fået nok af beslaglæggelsen af byens tilbageværende fælleder og kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Og at flere og flere - ikke mindst de unge - længes efter en troværdig plan for, hvordan vi bibeholder et socialt mangfoldigt, kreativt og grønt København, som tør gå foran med nye måder at bygge og organisere byen på. En mere demokratisk og involverende by, som står mål med den klima- og biodiversitetskrise, som er og bliver vores generations største udfordring, nu og i årene fremover. 

Dette ønske – for ikke at sige behov - om en mere mangfoldig og demokratisk model for Københavns udvikling kræver et opgør med By & Havns primære formål: At sælge ud at de stadig færre ledige grunde inden for kommunegrænsen til højestbydende. Som Alternativets finans- og hovedstadsordfører vil jeg derfor gå til valg på hurtigst muligt at omdanne By & Havn til et rent driftsselskab.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Hjerrild

Finans- og økonomiordfører, Alternativet, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune
cand.mag. i samfundsfag og musik; HD i informatik og økonomistyring

Lars Barfoed

Formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

Pia Gjellerup

Bestyrelsesformand, By & Havn, direktør, Center for Offentlig-Privat Innovation, formand, Fondet for Dansk – Norsk Samarbejde
cand.jur. (Københavns Uni. 1985), advokat (1990)

0:000:00