Alternativet: Børn skal have ret til to døgns anonymitet på krisecentre

I Alternativet er vi glade for, at vi har fået et krisecenter for børn med Joannahuset i København.
Det er tydeligt, at der er et stort behov for dette sted. I Alternativet mener vi, at vi skal gå skridtet videre og have krisecentre i som minimum de tre største byer i Danmark. Derudover ønsker vi også, at Joannahuset i København skal gøres til et permanent sted.
Børne- og ungekrisecenter Joannahuset er et sted, hvor børn og unge, der har akut brug for hjælp, døgnet rundt kan ringe eller møde personligt op og få omsorg, rådgivning og husly.
Joannahuset er helt særligt indrettet. Der er ingen kontorer i huset, der bliver aldrig skrevet eller talt om børnene og de unge. Til gengæld bliver der talt og skrevet med børnene og de unge.
Børns rettigheder bliver krænket i dag
Mira Issa Bloch (ALT)
Børne- og familiepolitisk ordfører
De ansatte betragter børn og unge som selvstændige, aktive individer med egne rettigheder og møder dem som ligeværdige medspillere. Joannahusets menneskesyn bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder og de værdier, som FN's Børnekonventionen er baseret på. Det er værdier som frihed, åbenhed, rummelighed, medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse.
Der er dog én stor udfordring, som det ser ud lige nu. En udfordring, som gør, at Alternativet ønsker at ændre i lovgivningen for at skabe de bedste rammer for de børn, som har brug for Joannahuset.
Vi mener, at børn skal have ret til at få 48 timers anonymitet på et krisecenter. Dette er også Joannahusets eget ønske, og de ved om nogen, hvad der er det bedst for de børn, der kommer i Joannahuset.
Vi hverken kan eller skal vente
Hvis vi vil sætte barnet først, hvilket vi gør i Alternativet, skal vi ændre lovgivningen.
For børns rettigheder bliver krænket i dag. Hvis et barn i dag lever i en familie med vold, alkohol, social kontrol eller seksuelle overgreb, har det ikke ret til at gå et sted hen og få en pause og hjælp. Det er stadigvæk forældrene, der har retten til at bestemme over barnet, selvom de krænker det. Det er på ingen måder rimeligt.
I stedet for en samtykkepligt fra forældrene bør der være en orienteringspligt, så forældrene i stedet for at skulle give lov blot bliver orienteret om, at barnet er i Joannahuset. Myndigheder og politi skal desuden også kunne henvende sig og få bekræftet, om et efterlyst barn er i Joannahuset.
Socialdemokratiet har tidligere udtalt, at de vil vente på en evaluering af krisecenteret, før de vil gå ind i forhandlinger om, hvorvidt der skal laves ændringer på området. Evalueringerne er sat til at starte i november 2023.
Alternativet synes ikke, at vi hverken kan eller skal vente. For der er et helt åbenlyst problem her for nogle meget udsatte børn. Samtidig findes der en god løsning på problemet.
Vi kan ikke være bekendt over for børnene at vente. Vi skal som politikere være handlekraftige og kunne handle på problemer, som er betydningsfulde for børns trivsel her og nu.
Vi ved også, at der er andre partier, som ligesom os ønsker en lovændring. Vi håber inderligt for børnenes skyld, at der kan blive et flertal, så loven kan blive ændret hurtigst muligt.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café
























