Alternativet til S, K og V: Københavnerne vil gerne leve mere klimavenligt. Så hvorfor tøver I?

Karoline Lindgaard
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, næstforperson for Borgerrepræsentationen
Birgitte Kehler Holst
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, programchef, Museernes Grønne Akademi hos Organisationen Danske Museer.
Emil Sloth Andersen
konsulent, Center for Klima, Kommunernes Landsforening, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune
Troels Christian Jakobsen
Fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (Skamløse Demokrater), Københavns Kommune, Freelance manuskriptforfatter og instruktør
København er kendt som en international foregangsby på klimaområdet.
Vi har skabt grønne løsninger, udviklet bæredygtig infrastruktur og positioneret os som en hovedstad, der tager ansvar for fremtidens klimaudfordringer.
Kommunen er allerede godt i mål med omstillingen af kommunes egen drift, men busser på el og grønt indkøb til børnehaver og plejehjem er ikke nok, hvis vi skal i mål med at nedbringe vores udledninger.
Derfor har embedsværket i Københavns Kommune udarbejdet en ny klimaplan, der tager de nødvendige skridt for at sikre en mere bæredygtig fremtid.
Langt de fleste københavnere ønsker allerede at leve mere klimavenligt. De sorterer deres affald, cykler til arbejde og tænker over deres energiforbrug.
Karoline Lindgaard, Birgitte Kehler Holst, Emil Sloth Andersen og Troels Chr. Jakobsen
En plan, der tør adressere en af de helt store klimasyndere: vores forbrug.
Forbrug er et fælles anliggende
Klimaplanen foreslår tiltag, der skal gøre det lettere for københavnerne at træffe bæredygtige valg — ikke at diktere, hvad de må købe.
Men Venstre, Socialdemokratiet og Konservative fremstiller det anderledes: "Vi er et frit liberalt samfund, hvor folk må danne meninger, de vil," siger Jacob Næsager (K) til Altinget.
De tre partier mener altså, at det er at gå for langt at blande sig i borgernes forbrugsvaner. Men den kritik er forfejlet.
Det handler om at skabe fælles løsninger, der gør det lettere at træffe grønne valg i hverdagen.
Langt de fleste københavnere ønsker allerede at leve mere klimavenligt. De sorterer deres affald, cykler til arbejde og tænker over deres energiforbrug. Men vi kan ikke lægge ansvaret alene på den enkelte.
Det er en fælles opgave at sikre, at det bæredygtige valg er det letteste valg.
Forbrug er ikke bare et privat anliggende — det er et strukturelt spørgsmål, der kræver politisk handling. Hvordan vi producerer, transporterer og forbruger har afgørende betydning for, om vi når vores klimamål.
Er det virkelig så radikalt?
Et centralt kritikpunkt fra partierne er, at klimaplanen opfordrer borgerne til at vælge for eksempel togrejser frem for fly og indføre mere klimavenlig mad i byen.
Men er det virkelig så radikalt? Hvis København vil være en grøn hovedstad, må vi som kommune tage ansvar.
Heldigvis er københavnerne klar til at tage næste skridt. Embedsværket har leveret en stærk og ambitiøs klimaplan. Så hvorfor tøver I, S, K og V?
Karoline Lindgaard, Birgitte Kehler Holst, Emil Sloth Andersen og Troels Chr. Jakobsen
Vi skal gøre det nemmere og mere attraktivt at vælge bæredygtige alternativer. Vi skal bruge de fællesskaber, vi allerede har — andels- og boligforeninger, skoler, arbejdspladser og sportsklubber — til at skabe en kultur, hvor grønne løsninger er en naturlig del af hverdagen.
Alligevel møder planen hård kritik fra Venstre, Socialdemokratiet og Konservative.
Ifølge Jakob Næsager nærmer planen sig 'hjernevask' og 'indoktrinering,' mens Socialdemokratiets Laura Rosenvinge kalder forslagene for skøre. Men hvad er det egentlig, de kritiserer?
Vi kan ikke længere nøjes med at bryste os af fortidens resultater — vi skal forsat levere flere af dem.
Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer, og København har, med vores ti procent af den danske befolkning, en enestående mulighed for at vise resten af verden, at det bæredygtige storbyliv ikke blot er muligt, men også attraktivt.
Heldigvis er københavnerne klar til at tage næste skridt. Embedsværket har leveret en stærk og ambitiøs klimaplan. Så hvorfor tøver I, Socialdemokratiet, Konservative og Venstre?
Artiklen var skrevet af

Karoline Lindgaard
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, næstforperson for Borgerrepræsentationen

Birgitte Kehler Holst
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, programchef, Museernes Grønne Akademi hos Organisationen Danske Museer.

Emil Sloth Andersen
konsulent, Center for Klima, Kommunernes Landsforening, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune

Troels Christian Jakobsen
Fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (Skamløse Demokrater), Københavns Kommune, Freelance manuskriptforfatter og instruktør
Omtalte personer

Karoline Lindgaard
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, næstforperson for Borgerrepræsentationen

Birgitte Kehler Holst
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, programchef, Museernes Grønne Akademi hos Organisationen Danske Museer.

Emil Sloth Andersen
konsulent, Center for Klima, Kommunernes Landsforening, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Lokalpolitikere: Tomme, engelske ord fylder for meget på socialområdet. Det er både arrogant og snobbet
- Når mine kolleger river Palads ned, tager de tilliden til politikerne med i faldet






















