Arkitektforeningen: Politisk vilje skal stoppe gentrificeringen af København

Af Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

Hvem skal bo i København? Det korte svar er, at der skal være plads til alle, som ønsker og har et behov for at bo i byen.

Det er vigtigt at sikre København som en blandet by, hvor mennesker med forskellig baggrund og livsvilkår møder hinanden i hverdagen - både i skoleklasserne, men også på arbejdspladserne, i byrummene og i naboskabet.

De seneste år er der imidlertid sket en udvikling mod det, man kalder en gentrificering, hvor store dele af de grupper, der traditionelt har boet i byen, presses ud, og de mere velbjergede borgere flytter ind. Det kræver politisk vilje og en fortløbende indsats at modvirke denne udvikling.

Byudvikling er politik
Hvorfor er det vigtigt? Kort sagt er byudvikling politik, og den blandede by er en demokratisk by. Men at fastholde eller skabe en blandet by er langt fra noget, der sker af sig selv. Netop derfor har politikerne i København et stort ansvar.

Man siger, at gennembrydningen af Paris med store kongelige boulevarder var medvirkende til den franske revolution. Pludselig mødte det spirende borgerskabs unge den omfattende fattigdom, som tidligere adskilte kvarterer havde skjult for dem.

Kort sagt er byudvikling politik, og den blandede by er en demokratisk by. Men at fastholde eller skabe en blandet by er langt fra noget, der sker af sig selv. Netop derfor har politikerne i København et stort ansvar.

Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

I dag oplever vi et stærkt splittet USA, som politisk bliver mere og mere polariseret. Et land, som de seneste 40 år har oplevet en udvikling med en stærk vækst i tydeligt opdelte bysamfund, hvor indbyggerne er fra det nøjagtig samme samfundslag.

De mest markante er de såkaldt ”gated communities”, hvor hele byområder er indhegnet, og velstillede borgere burer sig inde i velfærdsbebyggelser, hvor alle ligner hinanden. Herhjemme kan vi også se, hvordan monokulturelle bysamfund er blevet til udsatte byområder, hvor kun de svageste samfundsgrupper bliver tilbage.

København som blandet by
Den blandede by er ekstremt vigtig for hovedstaden og hele landets sammenhængskraft, og derfor skal vi agere, når udviklingen går den forkerte vej. I takt med at indbyggertallet i København stiger, så stiger behovet også for flere boliger.

Tilflyttere og unge mennesker får sværere og sværere ved at etablere sig i København, fordi boligpriserne bliver ved med at stige, og fordi udbuddet af billige lejeboliger er stagnerende. Selv ikke covid-19 har indtil videre kunnet tøjle de stigende boligpriser.

Det er meget stærke markedskræfter, som er på spil i hovedstadens boligmarked, og disse kræfter skal agere indenfor tydelige politiske rammer, hvis den blandede by skal bestå.

Det er vigtigt med flere almene boliger, som tilgodeser de mest udsatte på boligmarkedet, men det er ikke tilstrækkeligt. Der er også brug for flere ejer-, andels- og lejeboliger for derigennem at presse priserne ned.

Brug den fysiske planlægning
Hvilke muligheder har politikerne for at vende denne negative udvikling? Som arkitekt mener jeg, at der er adskillige redskaber i værktøjskassen, og det gælder om at få dem i brug.

Det handler om at bruge den fysiske planlægning, planloven og lokalplaner aktivt til at skabe en mere blandet by – her tænker jeg dog ikke den såkaldte ghettolov, som giver mulighed for at rive gode boliger ned og tvinge mennesker fra hus og hjem på baggrund af excel-ark-opgørelser over beboersammensætningen.

Der findes andre gode redskaber. For eksempel den nyere mulighed for at kommuner i lokalplanen kan beslutte, at op til 25 procent af boligmassen i et nyt område skal være almene boliger.

Det et af de mere håndfaste (lov)krav til at sikre en blandet beboersammensætning i et område og derved en mere blandet by.

Almene boliger kan styrke mangfoldigheden
Boligselskabet Domea og Dorte Mandrups almene byggeri, Orienten, i Nordhavn er et rigtig godt eksempel på, hvordan almene boliger kan bringe værdi og mangfoldighed til et ellers eksklusivt kvarter.

Orienten består af en almen boligbebyggelse med 95 familieboliger, 12 ungdomsboliger og 24 boliger til unge københavnere med særlige behov, der bidrager til kvarterets mangfoldighed.

Og med en fremragende arkitekt som Dorte Mandrup på udviklingen af de almene boliger er den arkitektoniske kvalitet og sammenhæng også sikret.

Byggefællesskaber kunne være en ny mulighed
I det hele taget handler det om at få flere boliger, og at udbuddet af boligtyper varieres.

I den voldsomme udvikling, vi i disse år oplever i København, mangler der ofte omsorg for byens fælles rum, som netop er der, vi gerne skal møde vores nabo. Den lokale forankring er en stærk kraft, som der også ligger et politisk og demokratisk ansvar for at understøtte.

Her kunne man fra politisk hold sikre, at det bliver lettere at opføre de såkaldte byggefællesskaber, som er et mindre privat kooperativ eller en byggeforening, hvor familier eller enkeltpersoner går sammen om at opføre deres egne boliger uden en kommerciel udvikler.

På denne måde opstår der en mulighed for at opføre boliger, hvor det spekulative element udgår til fordel for billigere boliger, fællesskaber i fokus, øget bokvalitet og varieret arkitektur. Her er der dog stadig en række lovgivningsbenspænd, som hindrer, at denne boligform virkelig kan få sin udbredelse.

København skal også i fremtiden være en by med plads til alle, som ønsker at bo der, og det kræver en målrettet politisk indsats.