Arkitekturoprøret: Hensynsløst og trist nybyggeri ødelægger Københavns byrum
At bygge gode boliger må aldrig være nok i sig selv. Der skal også skabes gode byrum. Folk trives i hyggelige og trygge omgivelser, og deres børn får en god opvækst, skriver formand Jep Loft.
Jep Loft
Formand for ArkitekturoprøretI Arkitekturoprøret bekymrer vi os om bymiljøet. København skal være en hyggelig og tryg by at bo og færdes i. Det gælder for det meste af byen i dag, og sådan skal det blive ved med at være.
Derfor går det ikke at fortsætte med at bygge flere boliger i Københavns Kommune. Vi må indse, at mætningspunktet snart er nået.
Vi skal ikke bygge på de få grønne pletter, der er tilbage, og vi skal ikke rive mindre, ældre huse ned for at bygge større nye. Vi skal ikke have højhuse, punkthuse eller boligblokke.
I København har vi karréer med forskellige huse og fine gårdrum. Det er forskelligheden, som giver liv. Men vi skal undgå hensynsløst byggeri som Blox, og vi skal selvfølgelig bevare sjove bygninger som Palads.
Vi skal undgå hensynsløst byggeri som Blox, og vi skal selvfølgelig bevare sjove bygninger som Palads.
Formand, Arkitekturoprøret
Diversitet giver kvalitet
København er en attraktiv by, fordi mange af de ældre bykvarterer er velbevarede. Det gælder store dele af Indre By, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Christianshavn, Amagerbro og Frederiksberg.
Det er også der, turisterne helst kommer. Mindre attraktive er de områder, som er blevet saneret, for eksempel Adelgade-Borgergade, Pilestræde og Den sorte Firkant på Nørrebro.
Og for mange af de nyere forstadskvarterer i omegnskommunerne gælder, at selv om boligerne er nok så attraktive, så er der ikke skabt hyggelige byrum, som også andre end beboerne gerne vil færdes i.
Den modernistiske arkitektur, som har været dominerende i snart 100 år, har fejlet.
At bygge gode boliger må aldrig være nok i sig selv. Der skal også skabes gode byrum. Folk trives i hyggelige og trygge omgivelser, og deres børn får en god opvækst.
Hvis vi bliver ved at bygge, som vi gør nu, vil vi se en forstærket opdeling af befolkningen i fremtidens Storkøbenhavn. De svagest stillede vil være henvist til at bo i atmosfæreløse forstadsbebyggelser. Vi får flere parallelsamfund.
Vores velfærdsstat er baseret på, at vi alle føler et ansvar for hinanden. Den kan ikke fortsat bestå, hvis vi lever i adskilte samfund med forskellige værdier og normer.
Stop det triste kassebyggeri
Der skal tænkes nyt, hvis København skal blive den bedste by at bo i.
Vi har bygget trist kassebyggeri langs hele havnen i Tuborg Nord, Tuborg Syd, Levantkaj, dele af det nye Aarhusgade-kvarter, Marmormolen, Indiakaj, Kalvebod Brygge, Havneholmen, Teglholmen og (i mindre grad) Sluseholmen.
Det må stoppe. Tænk på, hvad der kunne være skabt på de områder med den enestående beliggenhed ved vandet.
Bygherrer, planlæggere og arkitekter skal gøre noget, der måske aldrig er faldet dem ind: De skal lytte til dem, der skal bo i og færdes mellem husene.
Den modernistiske arkitektur, som har været dominerende i snart 100 år, har fejlet.
Formand, Arkitekturoprøret
Ifølge vores egne undersøgelser ønsker flertallet, at der bygges i en traditionel stil efter en byplan, der skaber en rigtig by. Det gør man nu mange steder i andre lande.
Det er en gåde, at bygherrerne ikke har gjort mere for at lytte til borgernes ønsker. Det er også en gåde, at de ikke har indset, at de ville skabe mere beliggenhedsværdi og dermed selv tjene flere penge, hvis de nye huse skabte bedre byrum.
Der skal bygges spændende bykvarterer i omegnskommunerne, hvor grundpriserne er lavere. På den måde kan der skabes billige boliger, som er attraktive for alle indkomstgrupper, så befolkningen blandes. Her kunne det almene byggeri gå forrest og vise vejen.
Men hvis byggebranchen ikke kan finde ud af det, må kommunerne lave lokalplaner, der sikrer bedre bymiljøer. Det store område i Jernbanebyen på Vesterbro er planlagt til at blive endnu et trivielt forstadskvarter. Byplanen er en uorganisk tegnebordsøvelse med lige gader lagt efter en lineal.
Hvis byggeriet gennemføres efter den plan, vil man fortryde det de næste 100 år. Kommunens teknik- og miljøudvalg har ansvaret for at undgå, at århundredets største chance for at skabe et fantastisk bymiljø forspildes, når lokalplanen skal i høring efter sommerferien.
Reglerne for nedrivningstilladelser skal ændres
I Københavns kommende kommuneplan kommer der forhåbentlig et krav om nedrivningstilladelse for bevaringsværdige ejendomme, som efter Kulturministeriets Save-registreringsmetode er vurderet til at tilhøre en af de fire bedste af de ni Save-klasser.
Bygninger med Save-værdierne 2 - 4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
I den gældende kommuneplan er det kun huse i Save-klasse 1 - 3, der ikke må nedrives uden tilladelse. Og forhåbentlig holder man helt op med at give de tilladelser. Ellers er systemet med bevaringsværdige bygninger værdiløst.
Kommuneplanen bør også gentage kravet om, at Indre By og Christianshavn dækkes med bevarende lokalplaner, så vi undgår developere og spekulanter, der vil rive ned og bygge nyt.
Og så bør der være en hensigtserklæring om, at nyt byggeri skal skabe gode byrum.
Skal Palads rives ned? Skal metroen udvides yderligere? Skal København være en grønnere by?
Nu spørger Altinget Hovedstaden forud for den nye kommunalplan: Hvordan ser fremtidens København ud?
Flere politiske og civile aktører vil give deres bud på:
- Hvad er vigtigst at få med i kommunalplanen, hvis København skal være en god by at bo i, i fremtiden?
- Hvor er der konkret brug for indsatser?
- Hvad skal der til, før at København bliver den bedste by at bo i?
Læs om paneldeltagerne her.
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Line Høvik Søby på [email protected] for at høre om mulighederne.