
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ansætter Birgitte Brock som cheflæge.
Det skriver Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i en pressemeddelelse.
"Jeg kommer med stor respekt for den faglighed, der allerede findes i afdelingen, og jeg ser det som en vigtig opgave at understøtte og udvikle den i fællesskab," lyder det fra Birgitte Brock.
Hun skal være cheflæge på Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling, der behandler patienter med hud- og kønssygdomme samt vanskeligt helende sår.
Birgitte Brock kommer fra en stilling som leder af forskningsafdelingen på Steno Diabetes Center. Tidligere har hun været overlæge og og sektionsleder på Aarhus Universitetshospital.
Hun er uddannet speciallæge i klinisk farmakologi fra Aarhus Universitet.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem























