Børneborgmester og skoleaktører siger stop: København skal ikke bygge nye megaskoler i fremtiden

Jakob Næsager
Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune
Katrine Fylking
Formand, Københavns Lærerforening
Max Ulrich Larsen
Formand, Skolelederforeningen i København
I en stor by som København er det naturligt, at alting er større.
Bygningerne er højere, og det hele går lidt hurtigere. Sådan skal det være. Det er en del af byens charme og tiltrækningskraft.
Men det, der kendetegner en rigtig god storby, som København i vores øjne er, er naturligvis ikke bare det store og det hektiske. Det er i lige så høj grad hverdagen og det nære.
For København er et sted, hvor mennesker lever og bor. Stedet, hvor en sjettedel af alle danske børn og unge vokser op. Det fordrer tryghed — særligt når det gælder de mindste københavnere.
Og for børn er det noget helt andet end byens puls, der er vigtigt. De har brug trygge og nærværende rammer for at vokse og lære.
Derfor er vi gået sammen med en fælles opfordring.
Hvis det står til os, skal fremtidige københavnske skoler ikke bygges som megaskoler med 8-9 spor, hvor man starter på en årgang med 200 andre børn. Vi vil have en større mulighed for nærhed og forudsigelighed i fokus.
Færre spor og mere nærhed
Byen udvikler sig hele tiden, og i de kommende årtier vil vi se nye bydele dukke op, hvor der bliver behov for nye skoler og skolespor for at kunne imødekomme de kommende generationer af københavnere.
Det stiller store krav til planlægningen af fremtidens skoler.
Vores ønske er, at nye skoler maksimalt får fire spor, at de alle skal gå fra 0. til og med 9. klasse, så barnet kan få hele sin skolegang på samme skole, og endelig, at skolen placeres på én samlet matrikel.
Det er en afgørende del af elevernes dannelse, at de kan møde andre elever, der er både betydeligt ældre og betydeligt yngre igennem skolelivet. Nøjagtig som ude i virkeligheden.
Jakob Næsager, Katrine Fylking og Max Ulrich Larsen
Hhv. børne- og ungdomsborgmester i København, formand i Københavns Lærerforening og formand for Skolelederforeningen i København
For os har det nemlig en selvstændig værdi, at skolerne ikke bliver for store, men samtidig bliver både for de små og de store.
Det er en afgørende del af elevernes dannelse, at de kan møde andre elever, der er både betydeligt ældre og betydeligt yngre igennem skolelivet. Nøjagtig som ude i virkeligheden.
Skolens fysiske rammer skal understøtte god og varieret undervisning, hvor der er plads til mangfoldighed i elevgruppen og forskellige undervisningsformer.
Samtidig mener vi, at det er afgørende, at fremtidige skoler både får egen idrætshal og køkkenfaciliteter til at være en madskole, når byggegrunden tillader det. For både at spise og være aktiv med ens klassekammerater øger trivslen og styrker fællesskabet.
Nødvendige benspænd
Inden vi nu går i gang med at lægge byggestenene til fremtidens københavnske skoler, er det vigtigt, at vi stopper op og udfordrer, hvordan vi i de seneste 10–15 år har tænkt størrelse og sammensætning af spor på vores skoler.
I København har vi i dag flere store skoler, som gør det godt og skaber gode rammer for eleverne. Men kompleksiteten på skolerne kan føles stor, og indimellem for stor til, at reel udvikling kan sikres, samtidig med at ro og nærvær bevares, og tempoet ikke bliver urimeligt højt.
I det lys mener vi, det er på tide at sætte et benspænd ind ved planlægningen af byens nye skoler for at sikre de optimale betingelser for vores børns liv i fremtiden.
Det kan måske i nogle tilfælde medføre en højere pris, men det er en pris, vi skal være klar til at betale, for at sikre, at de københavnske skolebørn kan være trygge og glade i deres hverdag.
Tryghed er svær at sætte på formel
Tryghed er en følelse og derfor svær at sætte på formel.
Men vi ved, at nogle af de vigtigste komponenter for, at børn føler sig trygge, er nærhed og forudsigelighed.
At man ved, hvad lærerne hedder — også dem i de andre klasser — så man kan række ud, hvis man falder og slår sig i frikvarteret.
Derfor er vores opråb, at vi i fremtiden arbejder med et loft på antallet af skolespor på byens skoler, så dette ikke overskrider fire spor.
Jakob Næsager, Katrine Fylking og Max Ulrich Larsen
Hhv. børne- og ungdomsborgmester i København, formand i Københavns Lærerforening og formand for Skolelederforeningen i København
At skolelederen er en genkendelig figur på gangene, som man kan hilse på.
Og at man kan føle sig som en del af et stærkt forpligtende, inkluderende og trygt fællesskab på tværs af klasser og årgange.
Det tror vi, giver de bedste betingelser for en god folkeskole for de kommende københavnerbørn.
Derfor er vores opråb, at vi i fremtiden arbejder med et loft på antallet af skolespor på byens skoler, så dette ikke overskrider fire spor.
Det skylder vi fremtidens børn, der fortjener at vokse op med nærhed, forudsigelighed og i en tryg hverdag.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Lokalpolitikere: Systemet møder vores udsatte med kold og arrogant volapyk





















