Curt Liliegreen om stigende boligpriser: Mere regulering er ikke løsningen på alt

Boligpriserne stiger, og det vil nogen gerne regulere. Lad mig slå fast med det samme: Regulering er ikke løsningen på alle problemer, men derimod på nogen problemer.

At boligpriserne stiger, er ikke nyt. Det har de gjort i lange perioder i vor historie, senest i tiden efter 1995 kun afbrudt af finanskrisen.

Det gælder især for Region Hovedstaden og meget mindre i landkommunerne. Prøv at fortælle folk i Nakskov, i Tønder eller i Hurup, at der er en boligboble, og de vil kigge på jer, som var I gale.

Trend: Efterspørgslen er steget
Hvis boligpriserne i et år eller to stiger eksplosivt på grund af for eksempel spekulation, så bør man på kort og mellemlangt sigt gribe ind og udjævne prisudsvingene ved at stramme kreditvilkårene.

Det kaldes makroprudentiel regulering. Udtrykket er kendetegnet ved at være et af de allervigtigste i den økonomiske politik i vor tid og samtidig et, som mange medier og debattører stædigt nægter at sætte sig ind i. 

Stramning af lånevilkår ændrer dog ikke den langsigtede pristrend. Den trend er ikke drevet af midlertidig spekulation, men af en grundlæggende ubalance mellem udbud og efterspørgsel:

Deindustrialiseringen og omstillingen til et service- og vidensamfund indebærer en urbanisering, hvor stigende befolkningstal presser efterspørgslen op i byerne.

Samtidig er udbuddet af boliger uelastisk, fordi der mangler grunde i disse byer i modsætning til 1960'ernes og 1970'ernes sprawlende byudvikling i forstæderne. Siden starten af 1990'erne er befolkningen for eksempel steget med over 170.000 personer i København.

Indgreb hjælper ikke de svage grupper
Behovet for boliger i byerne gælder ikke kun ejerboliger, men alle boligformer. Rent faktisk er netop København kendetegnet ved at have den mindste ejerbolig-andel af alle danske kommuner.

Så diskussionen om boligmarkedet og København bør ikke kun handle om ejerboliger, for det vil være rent "spin" og manipulation.

Den bør handle om, hvordan vi tilvejebringer flere nye boliger, og hvor de skal ligge i Region Hovedstaden, samt om disse boliger skal være ejerboliger eller udlejningsboliger.

Måske kan mindre regulering ligefrem være vejen frem. Det har i hvert fald ikke skadet, at København har blødt op i den famøse 95 kvadratmeter-regel.

Det er naivt at tro, at vi kan løse problemerne med ringe betalbarhed i København eller Aarhus ved at gribe ind i lånevilkårene. Den form for indgreb er gode til at håndtere midlertidige udsving, men de hjælper ikke svage grupper. Tværtimod.

De svage grupper som førstegangskøbere og lavindkomstgrupper er netop dem, der sorteres fra ved makroprudentielle indgreb, mens disse indgreb ikke rammer de mere privilegerede grupper i den bedrestillede middelklasse. Altså dem, der bor på Østerbro og eftersigende bruger Nemlig.com.

Sæt for eksempel udbetalingskravet op til 10 procent. Det vil skære toppen af prisstigningerne, men det vil ikke gøre livet lettere for en ung førstegangskøber. Det er logik for dværghøns.

Det er vigtigt, at disse udsving ikke får lov at gå amok, men det er også vigtigt at bevare perspektivet. Når flere og flere vil bo i Hovedstaden, så er løsningen at bygge flere boliger

Curt Liliegreen
Direktør, Boligøkonomisk Videncenter

Byg flere boliger
Skal vi beskatte os ud af problemerne?

Danmark har i forvejen en relativt høj boligbeskatning blandt EU-landene. Øget ejerboligbeskatning er også kendt som en form for politisk harakiri.

Øget beskatning kunne en tid lang bremse ejerboligprisernes stigning, men en stigning i grundskyld og ejendomsværdiskat vil ikke gøre boligerne mere betalbare.

En avanceskat kunne muligvis fungere, men en sådan har ikke bremset de svenske boligprisstigninger, der på nuværende tidspunkt er højere end Danmarks. Hvem vover et kæmpe politisk slagsmål for at få et system, der måske slet ikke virker?

Coronapandemien har medført store prisstigninger på boliger i mange lande. Vi må antage, at det er et forbigående fænomen, som om 20 år lige som boligboble og finanskrise i bakspejlet kun vil ligne udsving fra den lange trend.

Det er vigtigt, at disse udsving ikke får lov at gå amok, men det er også vigtigt at bevare perspektivet. Når flere og flere vil bo i Hovedstaden, så er løsningen at bygge flere boliger.