Borgmester: Velfærdsmedarbejderne i København har også ret til en ordentlig pension

I slutningen af sidste uge slog de konservatives børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, på tromme for, at københavnske ansatte på velfærdsområderne skal kunne bruge deres pensionsopsparing på at sænke huslejen på en bolig i byen.  

Det giver ikke mening, at de skal udhule deres pension for at få tag over hovedet. 

sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
Sisse Marie Welling

Det er dejligt, at de konservative har indset, at vi har en kæmpe udfordring med at finde boliger i København, som vores ansatte på velfærdsområderne kan betale.

Samtidig er det en virkelig dårlig idé, når min konservative kollega mener, at det er vores medarbejderes velfortjente pensionsdækkede alderdom, der skal forringes for at gøre det muligt, at de kan bo i byen her og nu. 

Vi har hårdt brug for flere medarbejdere i velfærdsfagene i København, og derfor er det vigtigt, at der også findes betalelige boliger i byen, men Københavns SOSU’er, pædagoger og sygeplejersker har lige så meget ret til en ordentlig pension som deres kollegaer på Fyn og i Jylland.

Velfærdsmedarbejdere er nødvendige

Det giver ikke mening, at de skal udhule deres pension for at få tag over hovedet. 

I stedet bør vi se på muligheden for at lave tjenesteboliger til de ansatte på velfærdsområderne, så vi kan sikre, at de har råd til at blive boende i byen i fremtiden.

SF har allerede foreslået en model for, hvordan kommunen kan anvise en del af de boliger, som vi har anvisningsret til, til velfærdsmedarbejderne. 

Jeg synes det er rimeligt, at man kan bo i den samme by, som man arbejder i. Der er behov for flere medarbejdere mange steder lige nu, hvor små årgange skal tage over for de store, og det må ikke blive en kamp mellem den offentlige og den private sektor.

Det, at vi har en velfungerende offentlig sektor, er fundamentet for, at vi kan have en høj beskæftigelse på andre områder. Alternativet er, at flere ufrivilligt må arbejde mindre for selv at kunne tage vare på deres børn og forældre, fordi de ikke længere kan regne med vores velfærdssamfund.