Borgmestre og transportaktører: Den danske cykelbranche kører uden fælles retning. Det skal nyt erhvervssamarbejde lave om på

En ny analyse fra Urban Creators viser, at den danske cykelbranche allerede tæller over 1.000 virksomheder og beskæftiger tusindvis af mennesker – fra producenter, forhandlere og designere til anlægsfirmaer, digitale startups og mobilitetsudbydere.

Mange er små og mellemstore virksomheder med internationalt potentiale og grønne løsninger, men branchen fremstår i dag fragmenteret og uden fælles retning.

Derfor går Danmark glip af eksport, innovation og EU-midler i et globalt marked i eksplosiv vækst. Samtidig taber vi muligheden for at løfte beskæftigelse, iværksætteri og grøn omstilling i både by og land.

Brug for nationalt erhvervssamarbejde

Derfor foreslår vi et nationalt erhvervssamarbejde for cykling – en platform, hvor branchen kan samle sig om fire indsatser.

For det første bør vi udvikle fælles erhvervsløsninger, der kan skaleres til nye markeder – for eksempel inden for grøn last-mile-logistik, turisme og personale-mobilitet. Det kunne være et samarbejde mellem kommuner, cykelbranchen og eksportaktører som Dansk Erhverv og Danish Export Association.

Danmark har kompetencerne, men mangler et samlet strategisk afsæt, hvor virksomheder, kommuner, staten og videnmiljøer arbejder sammen

Line Barfod, Jens-Kristian Lütken, Jesper Kronborg og Anders Bengtsson.

For det andet bør der etableres et brancheforum, hvor virksomheder, interesseorganisationer som Cycling Embassy of Denmark og Dansk Erhverv, samt relevante myndigheder kan samle kræfterne om politisk interessevaretagelse og fælles dagsordener, for eksempel i forhold til infrastruktur, regulering og erhvervsstøtte.

For det tredje skal vi opbygge et vækstmiljø for innovation omkring cyklisme – med startups, universiteter, fonde og testbyer som København i samspil – så nye løsninger og teknologier kan udvikles, afprøves og skaleres hurtigt og effektivt, også udenfor landets grænser.

Og for det fjerde er der behov for en fælles dataplatform, hvor mobilitetsaktører, kommuner og forskningsmiljøer kan dele og analysere data om cyklisme, infrastruktur og brugsmønstre – så vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag og dokumentere effekterne.

Så kan Danmark igen tage teten på cykelområdet – og måske indhente udbrydergruppen, hvor lande som Holland, Belgien og Frankrig ligger lige nu. 

Bedste cykelland, men beskeden erhvervssektor

Men hvorfor dette fokus på cykelsamarbejde? Er Danmark ikke verdens bedste cykelland? Nej, og vi skal videre, for cykling som samfundsfænomen rummer enorme potentialer på mange planer.

Danmark har et modent cykelmarked, men det er stadig en relativt lille erhvervssektor. Branchen rummer muligheder for både borgere langt fra arbejdsmarkedet – for eksempel i cykelservice og reparation – og for højtuddannede fagfolk som ingeniører, teknikere og byplanlæggere. Social inklusion og teknologisk innovation kan gå hånd i hånd.

McKinsey vurderer, at markedet for mikromobilitet, primært i Europa, vil vokse til 360 mia. USD i 2030, en tredobling fra 2022, og drevet af elcykler og lette el-køretøjer, kombineret med digitale mobilitetsydelser.

Cykelmarkedet handler i dag langt mere om software, batteriteknologi, leasingmodeller og logistiksystemer end klassiske kæder og pedaler. Danmark har kompetencerne, men mangler et samlet strategisk afsæt, hvor virksomheder, kommuner, staten og videnmiljøer arbejder sammen.

Danmark som testland

Danmark er internationalt anerkendt for sin cykelkultur, høje teknologiske modenhed og stærke traditioner inden for design og offentlig-private samarbejder. På den baggrund kunne vi blive testland og udviklingshub for nye mobilitetskoncepter – for eksempel intelligente cykelinfrastrukturer, fossilfri bylogistik og datadrevne services til borgere og virksomheder.

Vi skal også blive bedre til at teste og videreudvikle løsninger i praksis.

EU-programmer som EIT Urban Mobility giver midler til både startups, projekter og partnerskaber, der vil forfine deres innovation og gøre den klar til markedet. Når danske aktører deltager i europæiske projekter, får de ikke bare finansiering – de får adgang til netværk, international synlighed og fremtidige eksportkanaler. Det sænker barriererne og åbner døre til markeder, som ellers kan være svære at komme ind på.

Cyklen har samtidig en kritisk rolle i vores byer. I København ejer kun 26 procent af voksne en bil – men bilerne optager to tredjedele af gadearealet. Den regionale mobilitetsanalyse viser, at hovedstaden allerede i 2035 risikerer massiv trængsel, hvis vi ikke investerer langt mere i cykelinfrastruktur. Supercykelstierne har løftet cykeltrafikken med 87 procent – borgerne er klar, hvis rammerne er det.

Cyklens bidrag er ikke kun fysisk – det er også samfundsøkonomisk. Ifølge DTU giver én kilometer på cykel hele 7,11 kr. i gevinst for samfundet, mens én kilometer i bil koster os 0,93 kr. Selv en elcykel bidrager med over 4 kr. per kilometer. Cykling reducerer også skjult luftforurening fra bremsestøv og dæk – partikler som selv elbiler udleder. Cyklen er en af de få transportformer, der reducerer inaktivitet, CO₂, trængsel og partikelforurening i én bevægelse.

Efterspørgslen på bæredygtige mobilitetsløsninger er stigende, også fra erhvervslivet. Det skaber grobund for stærke koncepter, hvor danske cykelvirksomheder tilbyder alt fra ladcykler og grøn logistik til leasing, rådgivning og digitale services. PostNord og andre har vist vejen. Det næste skridt er at skalere, eksportere og professionalisere. Lad os gøre det i fællesskab.

Den nationale cykelstrategi er på vej, og det danske EU-formandskab starter i næste uge. Alt ligger klar til, at Danmark kan sætte retningen for fremtidens mobilitet. Vi har førertrøjen, men vi sidder og hygger os midt i feltet. Lad os samle kræfterne, køre som et hold – og gå i offensiven.