Kommentator: Tiden er løbet fra den socialdemokratiske vækstmodel i København

Det handler om byggekraner eller grønne områder. Det er lykkedes miljøforkæmpere, grønne ildsjæle og politikere på venstrefløjen at gøre kommunalvalget i København til et spørgsmål om natur i byen.

Den moderne børnefamilie ønsker sig nemlig mere end en lejlighed med børneværelse, bad og altan. Den moderne børnefamilie vil leve og bo i grønne omgivelser med plads til fri leg - også selv om den bor midt i byen.

Problemstillingen udgør et faretruende dilemma for Socialdemokratiet, der siden 1990erne har haft byggekraner som vækstmotor i København. Og det i sådan en grad, at der her ved kommunalvalget i 2021 er mangel på boliger, som almindelige socialdemokratiske vælgere, hvad enten de er sygeplejersker, skolelærere eller buschauffører, har råd til at bo i. Byggekranerne har ellers været kernen i den finansieringsmodel, der ligger bag byudviklingen i København.

Det er derfor en hel vækstmodel man angriber, når man i dag forsøger at forhindre nybyggeri på den såkaldte Lærkeslette på Amager Fælled.

Niels Frid-Nielsen
Forfatter, journalist og kommentator

"Kramer vil se kraner", hviskede man i krogene, da Jens Kramer Mikkelsen (S) blev overborgmester i 1989. København var på fallittens rand, da Kramer tog over, men i løbet af 1990erne byggede byen sig ud af krisen.

Det helt store vendepunkt blev Ørestad, som Kramer selv betragter som et Columbusæg, fordi han her formåede at finansiere storbyens nye Metro ved salg af ledige offentlige arealer på det vestlige Amager. Arealerne i tilknytning til Amager Fælled går i dag under navnet Ørestad. Metroen var næppe blevet til noget, hvis ikke den var blevet finansieret af ledige grunde, der kunne sættes til salg.

Mange betragter netop Ørestad og Metro som højdepunktet i Kramers 16 årige periode som overborgmester i København. De to projekter hang sammen som ærtehalm og dannede model for senere byggeprojekter i Nordhavn og Lynetteholm.

Det er derfor en hel vækstmodel man angriber, når man i dag forsøger at forhindre nybyggeri på den såkaldte Lærkeslette på Amager Fælled.

Det begyndte for fire år siden, da den daværende overborgmester, Frank Jensen (S), ville bygge på Strandengen også på Amager Fælled. Op til kommunevalget i 2017 lovede Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF at stoppe byggeriet på Amager Fælled, hvis de fik flertal efter valget. To måneder før kommunevalget opgav Frank Jensen at bygge på Strandengen.

Men regningen blev sendt videre til Jensens afløser, for metroen skal jo betales. Derfor udså kommunen sig Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen ved Fiskerhavnen i det sydlige København som områder, der kunne bebygges i stedet for Strandengen.

Man vil simpelthen ikke længere betale prisen for væksten. Man er træt af byggekraner og savner vild natur.

Niels Frid-Nielsen
Forfatter, journalist og kommentator

Men også her løb den socialdemokratisk ledede kommune ind i folkelig modstand. "Lærkesletten og Stejlepladsen er grunde, der er vigtige for naturen", lød det i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening i København. "De er vigtigt både for mennesker og for den flora og fauna, der er på grundene. Det er for mange af politikerne forblevet helt underordnet, fordi formålet med planerne ultimativt er at skaffe penge til By & Havn". By & Havn er det udviklings- og driftsselskab, der står bag blandt andet Ørestad og Nordhavn - og som altså finansierer metroen ved salg af byggegrunde i de nye bydele.

Det er denne vækstmodel, som en ny generation af politikere og aktivister nu forkaster. Man vil simpelthen ikke længere betale prisen for væksten. Man er træt af byggekraner og savner vild natur.

Socialdemokratiet kommer til at forholde sig til den nye tidsånd, hvis ikke columbusægget skal ende med at rådne op på Lærkesletten.

Niels Frid-Nielsen udsender "Jeg er københavner - Kramer og byens kraner" på Politikens Forlag den 28. oktober.