Titlen som Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads går til Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte.
Det skriver JAC i en pressemeddelelse.
’Great Place to Work’ har kåret JAC til Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads for tredje år i træk. De modtager prisen foran 3.000 organisationer blandt de deltagende lande.
JAC er et kompetencecenter, der tilbyder kompetenceudvikling, aktiviteter, beskæftigelse samt fysio- og ergoterapi til borgere med fysiske og psykiske handicap.
Centeret er desuden 90 procent ledelsesløst organiseret, hvor medarbejderne selv træffer beslutningerne – en model, der er en af årsagerne til prisen:
”Medarbejderne er strategien på JAC. Det betyder, at vi har en 90 % ledelsesløs organisering, hvor medarbejderne selv styrer økonomien, ansætter nye kolleger og fordeler lønmidler, uden at vi i ledelsen bruger ledelsesretten. Det er er en fantastisk måde at arbejde på, fordi vi kan se, hvor stor værdi det skaber for borgerne og for medarbejderne,” udtaler centerleder Ann-Christina Matzen Andreasen.
JAC har foruden titlen som Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads også modtaget prisen som Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads de sidste tre år.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"























