
Fra LinkedIn-opslag til ekstern undersøgelse.
Ulrik Winge, der er By-, Kultur- og Miljødirektør i Frederiksberg Kommune, er blevet hjemsendt som følge af en konkret sag, der skal vurderes eksternt. Det offentliggør Frederiksberg Kommune selv via deres hjemmeside.
Her skriver de også, at hjemsendelsen kommer i kølvandet på et opslag, som den tidligere HR-chef, Birgitte Rømers, har lavet på LinkedIn, der både omhandler en konkret episode med krænkende adfærd på arbejdspladsen samt en generelt bekymring for kulturen i organisationen.
I opslaget offentliggør Rømers, at hun har valgt at stoppe som HR-chef i Frederiksberg Kommune. Her skriver hun, at årsagen til hendes opsigelse er, at hun "har været udsat for krænkelse af seksuel karakter - begået af en person jeg indgik i en magtrelation med".
På Frederiksberg Kommunes hjemmeside fremgår det, at Ulrik Winge fik en skriftlig påtale for den konkrete episode tilbage i oktober sidste år. Men at Magistraten nu har bestemt, at sagen skal vurderes på baggrund af en ekstern undersøgelse, samtidig med at håndteringen af den konkrete sag også vil blive vurderet eksternt.
Jesper Dahl er udpeget som konstitueret direktør for By-, Kultur- og Miljøområdet i Ulrik Winges fravær.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består
























