Debat

DN: Hele Naturpark Amager bør omdannes til naturnationalpark

Efter vores mening skal man inkludere Amager Fælled i udnævnelsen af Kalvebod Fælled til naturnationalpark, skriver Ole Damsgaard.

Udnævnelsen til naturnationalpark vil være et værdifuldt tilskud til storbyens friluftsliv og muligheden for at opleve vild natur, skriver Ole Damsgaard.
Udnævnelsen til naturnationalpark vil være et værdifuldt tilskud til storbyens friluftsliv og muligheden for at opleve vild natur, skriver Ole Damsgaard.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ole Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på flere måder en rigtig god ide at udnævne hele den nuværende Naturpark Amager til naturnationalpark. Naturpark Amager består af Amager Fælled nord for motorvejen og Kalvebod Fælled syd for.  

Udnævnelse til naturnationalpark vil betyde, at man kan få endnu mere og bedre natur. Det hænger blandt andet sammen med, at den pleje, som foregår på nuværende tidspunkt, er underlagt en række økonomiske og formelle bindinger.

Disse bindinger gør, at det på langt sigt, er svært at fastholde den tilstand, som gør at Kalvebod Fælled har status som Natura 2000 område. Udnævnelse til naturnationalpark ville også være et værdifuldt tilskud til storbyens friluftsliv og muligheden for at opleve vild natur.

Læs også

Amager Fælled og Kalvebod Fælled udgør cirka 35 kvadratkilometer sammenhængende, værdifuld natur, som er offentligt ejet.

Processen med at omdanne til naturnationalpark vil derfor være betydeligt enklere end andre steder i landet, hvor mange forskellige lodsejere, landbrugs-, og skovbrugsinteresser gør det til en lang og sej proces.

Sjældne dyr og planter

Naturpark Amager strækker sig fra Kongelunden og de sydvestlige kystarealer over Kalvebod Fælled til Nordre Klapper syd for motorvejen og videre over Amager Fælled til bagsiden af Islands Brygge.

Man skal efter vores mening medtage Amager Fælled og ikke bare holde sig til Kalvebod Fælled, fordi Amager Fælled har betydelige naturværdier og er den mest intensivt udnyttede del af Naturpark Amager og har en klar landskabelig sammenhæng med Kalvebod Fælled.

Udnævnelse til naturnationalpark vil betyde, at der skal græsses med helårsgræsning og med et langt mindre græsningstryk

Ole Damsgaard
Næstformand, Danmarks Naturfredningsforening København

Selvfølgelig skal skydebanerne skilles fra, mens golfbanen derimod er en vigtig forbindelse mellem Amager Fælled og Kalvebod Fælled.

Amager Naturpark varierer mellem strandenge, lagunesøer, græsland og tre skove, Fasanskoven, Pinseskoven og Kongelunden.

Kalvebod Fælled er udpeget som Natura 2000 og EU Fuglebeskyttelsesområde på grund af en høj koncentration af truede arter.

Udover vigtige vadefugle som klyde og lille skallesluger er der rovfugle, for eksempel rørhøg og vandrefalk. Der findes fire forskellige orkideer og andre sjældne blomster, som for eksempel blå iris, eng-ensian, blød kvast-høgeurt, strand-nellike og ikke mindst brændeskærm, som også findes på Amager Fælled.

I Pinseskoven findes den eneste danske bestand af sommerfuglen ilia. Andre eksempler på sjældne arter er grønbroget tudse og insekterne gedeskæggalhveps og tigerskyggebille. På Amager Fælled findes den sjældne og truede stor vandsalamander.

Læs også

Husdyrbrug i stedet for naturforvaltning

Naturplejen består i dag af græsning med får, der græsser året rundt og en bestand af fritgående dådyr. Dertil kommer en stor mængde kvæg, der græsser i folde i sommerhalvåret og lokale tamheste.

Naturstyrelsen får landbrugsstøtte fra EU til græsningen. Men støtten betinges af krav og regler, som er mere designet til landbrugsdrift end til beskyttelse af naturværdierne.

Debatserie

Skal København have en naturnationalpark?

Otte partier siger ja, et parti siger nej. 

Det har fået et bredt politisk flertal i Borgerrepræsentationen til at rette henvendelse til miljøminister Magnus Heunicke (S), hvor de foreslår at omdanne Kalvebod Fælled til en naturnationalpark.

Det er på trods af, at Miljøministeriet tidligere har erklæret området uegnet til formålet.

Så vil det være den rigtige beslutning?

Det spørgsmål stiller Altinget Hovedstaden i en ny debatserie.

Ønsker du at deltage i debatten? Så skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at høre mere om mulighederne.

Alle indlæg i Altingets temadebatter skal overholde de presseetiske regler.

Græsningen skal modvirke tilgroning, så fremvæksten af træer og buske holdes nede. Men det er altafgørende, at græsningen sker på en måde, så de sjældne og truede plantearter ikke bliver ædt bort.

Uden at kritisere det meget kompetente arbejde, som Naturstyrelsen i dag udfører, er der en tendens til, at plejen bliver ”for meget husdyrbrug og landbrugsdrift” i stedet for naturforvaltning. Et begrænset budget, markedet for kvæggræsning på Sjælland og EU's regler for landbrugsstøtte sætter rammer for plejen.  

Langt større potentiale

Udnævnelse til naturnationalpark vil betyde, at der skal græsses med helårsgræsning og med et langt mindre græsningstryk. En mindre flok vildheste og højlandskvæg skal erstatte de mere end 1.000 tamkvæg, som i dag sommergræsser.

Der er behov for flere ressourcer til naturvejledning og til undervisning af storbyens børn

Ole Damsgaard
Næstformand, Danmarks Naturfredningsforening København

Tamkvæget bliver transporteret forår og efterår frem og tilbage mellem Amager og forskellige destinationer på Sjælland.

Helårsgræsningen giver en mere varieret natur især på de store græsflader og giver bedre muligheder for at beskytte de sjældne og truede planter.

Omdannelsen ville også give muligheder højere vandstand på de arealer, hvor de mange kvæg i dag græsser.

Med helårsgræsning kunne de mange ”indre hegn” fjernes. Fjernelse af de indre hegn ville give større adgang til naturen og dermed muligheder for at opleve den fantastiske natur fra andre steder end fra de store anlagte veje og stier.

Parken har i dag en til to millioner besøgende om året – motionister på cykel og til fods, børn i naturcenteret, fuglekikkere og andre naturinteresserede. Men området har et langt større potentiale for oplevelse og læring i naturen for storbyens befolkning.

Danmarks Naturfredningsforening går ikke ind for nye store og spektakulære besøgscentre, men gerne flere besøgspunkter og muligheder for oplevelser.

Specielt er der behov for flere ressourcer til naturvejledning og til undervisning af storbyens børn, der på tæt hold skal opleve de vilde græssende dyr, de mange fugle og den spændende botanik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Damsgaard

Næstformand, Danmarks Naturfredningsforening København

0:000:00