Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ida Auken
Jeppe Bruus
Bjørn Brandenborg

Efter mindre rokade: Ida Auken bliver Socialdemokratiets hovedstadsordfører

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
17. august 2021 kl. 18.13

Der bliver oprettet en ny post som hovedstadsordfører til Ida Auken efter en mindre rokade i Socialdemokratiets gruppe.

Ida Auken skal også fremover være partiets uddannelses- og forskningsordfører. 43-årige Auken får dermed sine første ordførerskaber, siden hun i januar valgte at skifte til Socialdemokratiet fra Radikale Venstre.

Det har Socialdemokratiet besluttet på sit sommergruppemøde, som finder sted tirsdag og onsdag i Vejle.

Nye poster
Det er Joy Mogensens beslutning om at trække sig som kulturminister, som har givet anledning til en mindre rokade i partiet. 

Ane Halsboe-Jørgensen rykker ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet og overtager i stedet ministerkontoret i Kulturministeriet.

Tjansen som uddannelses- og forskningsministeriet går til Jesper Petersen, som siden S-regeringens dannelse i 2019 har fungeret som politisk ordfører.

Fremover vil det være Jeppe Bruus, som har hovedansvaret for at forsvare og formidle S-folketingsgruppens politik.

43-årige Jeppe Bruus har været en fast del af Socialdemokratiets folketingsgruppe siden valget i 2019, men han har i tre kortere perioder været medlem af Folketinget fra 2013 til 2016. Han har indtil nu været partiets retsordfører.

Det bliver Bjørn Brandenborg, som overtager retsordførerskabet fra Bruus. Det 29-årige folketingsmedlem er et af de nye ansigter i folketingsgruppen, der kom til efter valget i 2019.

Endelig betyder rokade, at Anders Kronborg kan udvide sin portefølje af ordførerskaber til at omfatte turisme. Han er i forvejen ordfører for fødevarer og dyrevelfærd. 39-årige Kronborg blev også valgt første gang til Folketinget i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026