Enhedslisten i København: Tryghedsboliger er en bæredygtig vej til fællesskab for ældre

Alt for mange ældre i København føler sig utrygge og ensomme. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor antallet af ældre københavnere vokser markant de kommende år – uden at kommunens kapacitet kan følge med.
For mens behovet for plejehjemspladser stiger støt, halter planen for plejehjembyggeri efter virkeligheden og er ramt af økonomiske udfordringer.
Der er derfor brug for at tænke i nye, fællesskabsorienterede og bæredygtige løsninger – og her er tryghedsboliger en oplagt vej at gå.
Tryghedsboliger er et nyt boligtilbud, som ældre kan visiteres til. Beboerne bor i hver deres bolig, men indgår samtidig i et socialt fællesskab med fællesspisning og forskellige aktiviteter.
Bente Møller
Medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune
Tryghedsboliger er et nyt boligtilbud, som ældre kan visiteres til. Beboerne bor i hver deres bolig, men indgår samtidig i et socialt fællesskab med fællesspisning og forskellige aktiviteter.
Her kan de få støtte, hvor de bor, da der er tilknyttet pædagogisk personale, hjemmeplejebase og sygeplejeklinik i bebyggelsen. Det er ikke blot boliger, men en ramme for tryghed, fællesskab og trivsel i alderdommen.
Erfaringerne fra Guldbergs Have og Sundparken viser samtidig, at tryghedsboliger aflaster plejehjemssystemet: Når der er daglige sociale aktiviteter og hjælp tæt på, så udskydes behovet for en plejehjemsplads – og i nogle tilfælde bliver det slet ikke nødvendigt.
Man skal ikke frygte alderdommen
Derfor har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation på Enhedslistens initiativ stillet forslag om, at kommunen skal undersøge mulighederne for at etablere nye tryghedsboliger i eksisterende ældreboligbebyggelser.
Vi foreslår ikke at bygge nyt fra bunden, men at tænke nyt med det, vi allerede har, ved at omdanne nogle af Københavns mange ældreboliger til tryghedsboliger.
Tag for eksempel Christianshavn, hvor det er svært at finde plads til et nyt plejehjem. Her kunne ældreboligerne i Voldboligerne danne rammen for nye tryghedsboliger.
Det er både bæredygtigt for økonomien, klimaregnskabet og ikke mindst de ældre borgere, der kan få lov at blive længst muligt i det kvarter, de kender og føler sig trygge i.
Bente Møller
Medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune
Det er både bæredygtigt for økonomien, klimaregnskabet og ikke mindst de ældre borgere, der kan få lov at blive længst muligt i det kvarter, de kender og føler sig trygge i.
Tryghedsboliger er et efterspurgt og velafprøvet værktøj til at sikre, at vores ældre borgere ikke bliver efterladt alene og utrygge i deres sidste år – selv hvis deres netværk er skrumpet med alderen.
I Enhedslisten håber vi derfor, at resten af Borgerrepræsentationen vil bakke op om forslaget.
Lad os skabe en by, hvor alderdommen ikke er noget, man skal frygte, men hvor der er gode rammer for et trygt og socialt liv uanset alder. Tryghedsboliger er et oplagt sted at starte.
Indsigt
Mai Christiansen47 år23. maj
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene

























