Forfatter: Ny højesteretsdom giver USA's delstater frit spil til at udvande sortes indflydelse ved stemmeurnerne

Udvanding af sortes indflydelse

I 2019 afgjorde det republikanske flertal i højesteret, at spørgsmålet om gerrymandering var et politisk spørgsmål, som domstolene ikke kunne blande sig i. Gerrymandering for politisk vindings skyld er dermed fuldt lovligt.

Det er flertallet i de enkelte delstater, der alene kan bestemme, hvordan kortene skal tegnes. Der er flere eksempler på delstater, hvor et parti har siddet på magten, selvom de ikke har fået flest stemmer ved valget. De har bare været bedst til at tegne valgdistrikter.

Kampen om at vinde valget, før vælgerne overhovedet har stemt, har altså længe været i gang. Og for nylig fjernede højesteret den sidste tilbageværende beskyttelse, så der nu er helt frit spil for delstaterne.

I USA stemmer sorte borgere i langt højere grad på demokraterne. Derfor vil gerrymandering af politiske årsager ofte ramme sorte og andre minoriteter. 

Ruben Toft Sindahl
Forfatter til bogen "Hævet over loven"

Sagen drejer sig om en gammel lov: Voting Rights Act fra 1965. Loven var et resultat af borgerrettighedsbevægelsen i USA og skulle gøre op med diskrimination mod sorte borgere til valgene.

Sorte har gennem hele USA's historie skulle kæmpe for at få lov til at stemme. Loven gjorde det ulovligt at tegne valgdistrikter, så sorte borgere ikke kunne gøre deres indflydelse gældende.

Man måtte altså ikke udvande minoriteter i ellers hvide distrikter, så de ikke kunne vælge en kandidat, der repræsenterer dem. Det førte til en praksis, hvor man kiggede på resultatet af nye valgdistrikter.

I Louisiana er der seks distrikter, der hver sender et medlem til Repræsentanternes Hus, og 30 procent af befolkningen er sorte. I en tidligere sag blev Louisiana tvunget til at tegne distrikterne således, at sorte kunne danne et flertal i to af de seks distrikter.

Delstaterne kunne tegne distrikterne, som de ønskede for at opnå politiske mål, så længe det ikke var i strid med loven fra 1965.

Louisianas nye valgkort med to “sorte” distrikter blev straks taget til domstolene. Det er den sag, der for nylig endte hos højesteret.

Her ændrede højesteret praksis. Fremover vil de kræve bevis for, at valgkort er tegnet specifikt med det formål at diskriminere mod en minoritet. Noget, som politikerne ellers sjældent siger højt. Flertallet i Højesterets argument var, at lovgiver sagtens kan have et lovligt politisk øjemed, når de tegner nye distrikter.

I USA stemmer sorte borgere i langt højere grad på demokraterne. Derfor vil gerrymandering af politiske årsager ofte ramme sorte og andre minoriteter. Uanset om man er enig i resultatet, er det klart, at dommen i praksis udhuler lovens beskyttelse af mindretal.

Som ventet var det de seks højesteretsdommere, der er udpeget af republikanerne, der udgjorde flertallet i afgørelsen.

Højesteret dømmer til republikansk fordel

De tre dommere i mindretallet, som alle er udpeget af demokrater, kritiserede, at højesteret med et pennestrøg fjernede beskyttelsen i en lov vedtaget af Kongressen, og som var resultatet af årtiers kamp for sortes rettigheder.

Flere af de demokratiske dommere i mindretallet lagde op til, at dommen skulle udskydes, så den ikke faldt midt i et valg og kunne få indflydelse på resultatet. Men det afviste de republikanske flertalsdommere.

Dermed kan dommen ende med at få betydning for resultatet af midtvejsvalget til november.

Partierne er allerede ved at tælle op, hvor mange sæder de kan forvente.

Ruben Toft Sindahl
Forfatter til bogen "Hævet over loven"

Det har fjernet den sidste begrænsning på partiernes iver efter at tegne nye distrikter op til valget, og særligt i delstater i det sydlige USA har partierne nu sat alle sejl ind for at presse de sidste fordele ud af valgkortet.

Sagen er et godt eksempel på tilstanden i det amerikanske system i disse år. Højesteret har udset sig selv som overdommer i alle spørgsmål, selv hvis det kræver at fjerne en lov, der handler om mindretalsbeskyttelse, som er vedtaget af Kongressen og har været praksis gennem 70 år.

Langt de fleste sager om valghandlingen, som højesteret har hørt gennem de senere år, er forudsigeligt endt med et resultat, der er kommet republikanerne til gode. Højesteret har ellers normalt et princip om ikke at ændre på valgreglerne for tæt på valget. Et princip, man valgte ikke at følge i denne sag.

Højesteret banede vejen for beskidte tricks

Sagen er også et tegn på et samfund, hvor alle principper om demokrati og fairness for længst er væk, og tilbage står en rå kamp om magten.

De færreste vælgere anser nok gerrymandering som en fair og demokratisk øvelse, men går alligevel med til det i forsøget på at slå de andre. Målet helliger midlet.

Partierne er allerede ved at tælle op, hvor mange sæder de kan forvente. Vælgerne kan næsten lige så godt blive hjemme, for valgene i USA er ved at blive en skrivebordsøvelse, hvor resultatet er givet på forhånd.

Højesterets besked til vælgerne har længe været, at de bare må stemme på nogle andre politikere, hvis de ikke er enige i det, der foregår. Men når det handler om reglerne for valget, er det ikke muligt.

For de politisk tegnede valgdistrikter, sammen med en lang række andre tiltag, gør, at vælgerne har svært ved at få deres stemme hørt.

Man kan kritisere politikerne i USA for at bruge beskidte tricks for at vinde valget. Men det er højesterets blanding af magt og politik, der gennem dom efter dom har banet vejen for den virkelighed, USA står i dag.

Der er nu seks måneder til midtvejsvalget. Må den bedste valgkortstegner vinde.