Forlængelse af småjob-ordning for udsatte fører til kontrol af 9.000 borgere

Forlængelsen af det sociale frikort betyder, at kommunerne næste år skal kontrollere samtlige godkendte borgere til ordningen for at undgå svindel. Københavns socialborgmester ærgrer sig over udsigten til mere kontrol.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det sociale frikort blev født som en ubureaukratisk idé i Liberal Alliances baghave.

Det skulle være ukompliceret for samfundets mest udsatte borgere at tjene lidt ekstra penge uden at blive trukket i ydelser.

Men med den to-årige forlængelse af frikortet bliver der nu lagt et ekstra kontrollag ind i småjobordningen: Kommunerne skal de kommende to år nemlig kontrollere, om samtlige visiterede borgere til ordningen fortsat har ret til at bruge frikortet for at undgå svindel.

Det fremgår af det lovforslag, der skal stadfæste den to-årige forlængelse af ordningen.

I alt skal kommunerne kontrollere 7.500 borgere i 2023 og 9.000 borgere i 2024.

Udsigten til kontrollen ærgrer socialborgmester i København, Karina Vestergård Madsen (EL).

”Jeg forstår ikke, hvor behovet for kontrol kommer fra. Jeg har ikke hørt, at der skulle være problemer med misbrug af ordningen,” siger hun.

Jeg forstår ikke, hvor behovet for kontrol kommer fra. Jeg har ikke hørt, at der skulle være problemer med misbrug af ordningen.

Karina Vestergård Madsen
Socialborgmester, Enhedslisten

Hovedstadskommunen står for cirka en tredjedel af alle frikort på landsplan og har indtil videre visiteret 2227 personer til frikortet. Kontrollen kommer til at tage tid og ressourcer, som kommunens sagsbehandlere i stedet kunne have brugt på at få flere visiterede frijobbere i arbejde.

”Hvis vi skal kontrollere mere, så kommer vi til at bruge ressourcer på det. De ressourcer kunne vi i stedet have brugt på at lave det rigtige match mellem frijobberne og en virksomhed eller organisation, for hvis vi gør det, så er succesraten langt større,” lyder det fra Karina Vestergård Madsen.

FAKTA

Det sociale frikort

Ordningen trådte i kraft 1. januar 2019. Udsatte borgere såsom hjemløse og stofbrugere, der ikke har været under uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst over 10.000 kroner inden for det seneste år, kan tilkendes et socialt frikort af kommunen.

Med det sociale frikort kan udsatte borgere tjene op til 20.000 kroner skattefrit i løbet af et år uden at blive trukket i andre sociale ydelser.

Det sociale frikort blev etableret med finansiering fra satspuljen for børne- og socialområdet i 2018. Her afsatte partierne 45 millioner til ordningen. Pengene blev fordelt således, at 15 millioner skulle gå til den kommunale visitation, 14 millioner til et it-system og 2 millioner til evaluering af forsøget. De resterende millioner blev anvendt til at dække tabte skatteindtægter. Det medførte efterfølgende stor kritik.

Ordningen blev videreført med aftalen om reserven på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i efteråret 2020. Her fandt partierne 19,8 millioner kroner i perioden 2021-2022, 13,5 millioner kroner i 2023 og 10 millioner kroner i 2024 til at videreføre og videreudvikle ordningen.

Dengang aftalte partierne også, at der skulle være politiske drøftelser om eventuelle justeringer af ordningen i foråret 2022. Ordningen blev forlænget i maj 2022, og videreføres i 2023 og 2024.


Kilde: Aftale om reserven på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet 2021-2024, Retsinformation.dk

Advarer mod omfangsrig dokumentation

Siden det sociale frikort blev indført i 2019, har flere og flere benyttet sig af ordningen, der sikrer, at eksempelvis misbrugere og hjemløse kan tjene 20.000 kroner om året ved at tage småjob uden at blive modregnet i ydelser.

På Christiansborg blev et bredt flertal i maj derfor enige om, at forsøgsordningen var så stor en succes, at den skulle forlænges i yderligere to år. Ved annonceringen af forlængelsen var i alt 5.800 borgere blevet visiteret til småjobordningen.

Læs også

Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne foretager og organiserer kontrollen, fremgår det af lovforslaget. Men udsigten til mere kontrol får Kira West, formand i Rådet for Socialt Udsatte, til at understrege, at det er vigtigt, at det ikke skal være borgerne, der skal stå for at levere dokumentationen.

“Når kommunerne skal sætte et kontrolsystem op, må det på ingen måde berøre borgeren negativt. Vi har set nogle uheldige eksempler fra ydelsesområdet, hvor borgere selv alt muligt for ikke at miste deres ydelser,” siger hun og uddyber:

“Så kommer ens ret til at have socialt frikort til at handle om, hvorvidt man har adgang til de alle dokumenter, man skal bruge, og det har man sjældent, når man lever et kaotisk liv.”

Minister: Den mindst indgribende måde at undgå snyd

Af lovforslaget fremgår det, at kommunerne “med fordel” kan foretage kontrollen i forbindelse med den dialog og opfølgning, de i forvejen har af borgere, der modtager kontanthjælp og andre ydelser.

Den tilgang er man ifølge social- og ældreminister Astrid Krag (S) blevet enige om at foreslå kommunerne i aftalekredsen, der står bag forlængelsen.

“Kontrollen er for mig at se den mindst indgribende måde, vi kan sikre, at frikortet rent faktisk bruges af de borgere, det er tiltænkt,” skriver Astrid Krag i en mail til Altinget.

I KL understreger formand for socialudvalget, Ulrik Wilbek (V), at man i kommunerne vil være opmærksomme på, at kontrollen ikke kommer til at skade “den til tider skrøbelige samarbejdsrelation” mellem kommunen og de pågældende borgere.

Kontrollen er for mig at se den mindst indgribende måde, vi kan sikre, at frikortet rent faktisk bruges af de borgere, det er tiltænkt.

Astrid Krag
Social- og ældreminister, Socialdemokratiet

“Det er vigtigt, at det sociale frikort bliver tildelt de borgere, det er tiltænkt. Her har det selvfølgelig stor betydning, at relationen mellem den enkelte borger og medarbejder er stærk og tillidsfuld. Derfor foreslår vi, at man i fremtiden vurderer, hvorvidt borgere er i målgruppen for et socialt frikort ud fra objektive kriterier, for eksempel om borgeren er i beskæftigelse eller uddannelse med videre,” skriver han i en mail til Altinget.

Det koster samlet set 29 millioner at forlænge det sociale frikort. Udgifterne i kommunerne vil blandt andet gå til visitation, kontrol og klagesagsoplysning, fremgår det af lovforslaget. Det har ikke været muligt for KL at give et bud på, hvad kontrollen præcist vil koste.

FAKTA

Nøgletal for det sociale frikort

Antal borgere, der har haft én eller flere ansættelser i det givne år:

2019: 372

2020: 792

2021: 1499

Antal borgere visiteret til det sociale frikort:

2019: 1346

2020: 1323

2021: 2239

Udbetalt løn:

2019: 3,76 mio. kr.

2020: 9,2 mio. kr.

2021: 16,2 mio. kr.

Gennemsnitlig indtægt pr. frikort:

2019: 10.077 kroner

2020: 11.600 kroner

2021: 10.800 kroner

 

I forbindelse med forlængelsen af det sociale frikort i maj 2022 oplyste Social- og Ældreministeriet, at over 5.800 personer blevet visiteret til ordningen siden indførelsen. Ud af dem har over 2.300 har haft en eller flere ansættelser med brug af frikortet. 96 procent af borgerne modtog ved visitationen enten kontanthjælp, førtidspension eller var på ressourceforløb.


Kilde: Ankestyrelsens evaluering af det sociale frikort april 2020, Social- og Ældreministeriets beregninger pba. tal fra socialtfrikort.dk, Aftale om forlængelse af socialt frikort maj 2022

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.com.

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00