
Når Københavns Lærerforening til februar afholder opstillingsgeneralforsamling, er Lars Sørensen ikke at finde på listen over formandskandidater.
Dermed stopper formanden ved udgangen af februar som formand i KLF.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
”Jeg er efterhånden ved at være en ældre herre, og med mine 65 år har jeg nærmet mig pensioneringstidspunktet. Jeg kan godt mærke, at der er mange opgaver. Det var nemmere, da jeg var 40 år,” siger Lars Sørensen, som nu vil gå på pension.
Lars Sørensen blev første gang valgt ind i KLF's bestyrelse i 1998. I 2011 blev han valgt ind i Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse og i 2012 valgt som næstformand i Københavns Lærerforening.
Da KLF’s mangeårige formand, Jan Trojaborg, stoppede i 2018, var det naturligt for Lars Sørensen at fortsætte det politiske arbejde i spidsen for Københavns Lærerforening og blev efter kampvalg formand for foreningen.
Københavns Lærerforening afholder opstillingsgeneralforsamling 24. februar. Der skal både vælges formand, næstformand, bestyrelsesmedlemmer og kongresdelegerede.
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade, men rødt flertal vil stadig ikke fritage plejehjem fra kommunal madstrategi
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"






















