Borgmester og V-profil på listen: Her er de BR-medlemmer, der ikke blev genvalgt

Bare fordi man har været valgt før, er det ikke ensbetydende med, at man bliver genvalgt. Det mærkede 11 kandidater til Borgerrepræsentationen i København, der alle havde pladser i repræsentationen før valget, men nu har måttet give pladsen videre til en anden.
Socialdemokratiet er det parti, hvor flest genopstillede kandidater ikke blev valgt. Du kan læse her, hvem der ikke blev genvalgt.
Socialdemokratiet
Jesper Christensen (S) gik til valg som børne- og ungdomsborgmester – en post han også bestred i 2013. Han er også tidligere socialborgmester fra 2014-2017. Jesper Christensen blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation første gang i 2001 og genvalgt i 2005, 2009, 2013 og 2017. Det lykkes dog ikke at få det femte genvalg. Han stillede op første gang til borgerrepræsentationen i 1993.
Henrik Appel Esbensen (S) har været suppleant for Simon Strange (S), som ikke genopstillede, fra den 30. september 2021. Han er til daglig landsleder i TUBA og stillede op første gang og blev valgt ved kommunalvalget i 2009.
Niels E. Bjerrum (S) stillede op første gang ved kommunalvalget i 2013, hvor han også blev valgt. Han er Kultur- og Fritidschef ved Københavnskommune og tidligere administrationschef ved Det Kongelige Teater.
Susan Hedlund (S) var gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe før valget og forhenværende politisk ordfører og formand for Børne- og Ungeudvalget. Hun stillede første gang op i 2005 og har siddet i Borgerrepræsentation siden 2010. Det lykkes dog ikke at blive genvalgt i denne omgang.
Trine Madsen (S) stillede første gang op i 2017, hvor hun også blev valgt. I den fireårige periode hun fik i Borgerrepræsentationen, sad hun som medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Radikale
Jes Vissing Tiedemann (RV) blev valgt første gang i 2017. Han er uddannet socialrådgiver og har arbejdet med at hjælpe nytilkomne flygtninge i job. Fra 2017 til 2021 var han medlem af Børne- og Ungeudvalget.
Venstre
Heidi Wang (V) stillede blandt andet op med sloganet 'mindre tvang – mere Wang', men det gav ikke valg. Hun blev valgt første gang i 2001 og sad i perioden fra 2017-2021 som medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Lena Holm Jensen Lindskog (V) stillede op første gang i 1997 og blev første gang valgt ind i 2001. Hun er lektor ved Niels Brock og sad i Socialudvalget fra 2017 til 2021.
Enhedslisten
Ali Hansen (EL) opnåede ikke genvalg, selvom han var placeret som nummer 13 listen hos Enhedslisten, der fik hele 15 mandater i Københavns Borgerrepræsentation. Valgteknisk skyldes det, at Enhedslistens kandidater fik flere personlige stemmer end ved tidligere valg. Derfor rakte partiets listestemmer kun til de første 12 kandidater på listen, mens Enhedslistens sidste tre mandater blev fordelt efter kandidaternes personlige stemmetal.
I løbet af den sidste valgperiode har Ali Hansen siddet som medlem af Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Han blev valgt til Borgerrepræsentationen første gang i 2017.
Alternativet
Troels Chr. Jakobsen (ALT) må overgive sin plads i Københavns Borgerrepræsentation som konsekvens af Alternativets massive tilbagegang ved årets kommunalvalg. Han nåede at sidde en valgperiode fra 2017-2021, hvor han var medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Birgitte Kehler Holst (ALT) blev også en af de alternativister, der ikke opnåede genvalg. Hun blev valgt første gang i 2017, og har siddet som medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.
Omtalte personer

Jesper Christensen
Direktør, Teach First Danmark, fhv. børne- og ungdomsborgmester (S), Københavns Kommune

Henrik Appel Esbensen
Generalsekretær, Bryd Tavsheden, suppleant, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune, direktør, Memox, medlem, Velfærdsrådet

Niels E. Bjerrum
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune (suppleant), politisk ordfører, Socialdemokratiet i København
Indsigt
Mai Christiansen47 år23. maj
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café























