Institut for Menneskerettigheder: Ghettoloven er stadig en barriere for minoriteter og udsatte

"Parallelsamfund", "omdannelsesområder" og "forebyggelsesområder".

Tre nye ord i det, der hidtil har heddet "ghettolovgivningen". Bag de stigmatiserende betegnelser er en række regler, der begrænser, hvem der kan bo i almene boliger i områderne.

I disse dage skal Folketinget tage stilling til regeringens forslag om ikke længere at bruge etiketten "ghettoer" og at indføre en helt ny kategori af boligområder, "forebyggelsesområder".

Risiko for diskrimination 

Siden de første initiativer mod de såkaldte ghettoområder blev indført i 2018, har vi fra Institut for Menneskerettigheder advaret om, at reglerne kan føre til diskrimination af mennesker med ikke-vestlig baggrund. Det skyldes, at boligområderne blandt andet kategoriseres ud fra beboernes etniske oprindelse.

Fordi lovgivningen, der indebærer, at bygninger kan rives ned eller bortsælges, lægger vægt på etnicitet, er der en reel risiko for, at beboere mister deres hjem på grund af deres etniske oprindelse. I de tilfælde vil der være tale om ulovlig forskelsbehandling og altså diskrimination.

Regeringens nye forslag vil ikke fjerne risikoen for diskrimination. Den etniske sammensætning af beboerne er stadig et kriterie for, om et boligområde anses for udsat

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Som konsekvens af "ghettolovgivningen" er beboere – og i særlig høj grad beboere med etnisk minoritetsbaggrund – de seneste år blevet opsagt fra deres boliger. En del af dem har valgt at protestere mod opsigelserne, fordi de mener, at de er blevet udsat for diskrimination. Vi støtter beboerne i tre sager fra Mjølnerparken i København, Schackenborgvænge i Slagelse og Nøjsomhed i Helsingør. Ingen af sagerne er afgjort endnu.

Regeringens nye forslag vil ikke fjerne risikoen for diskrimination. Den etniske sammensætning af beboerne er stadig et kriterie for, om et boligområde anses for udsat.

Krav til beskæftigelse og indtægt rammer udsatte grupper

Det gælder også i de nye forebyggelsesområder. Hvis Folketinget vedtager regeringens forslag, vil et alment boligområde med mere end 30 procent beboere med ikke-vestlig oprindelse, som samtidig opfylder to ud af fire socioøkonomiske kriterier, fremover kategoriseres som et "forebyggelsesområde".

Her vil der blive stillet skærpede krav til beboernes beskæftigelse og indtægt, inden de kan flytte ind. Vedtager Folketinget forslaget, vil omkring 110.000 flere beboere ifølge regeringens egne beregninger være omfattet af reglerne.

Kommunerne har allerede svært ved at finde boliger, som mennesker på kontanthjælp eller med lave lønninger har råd til at bo i. Indføres reglerne, som regeringen foreslår, vil denne gruppe få endnu sværere ved at finde et sted at bo

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

De højere krav til beskæftigelse og indtægt vil alt andet lige ramme etniske minoriteter, mennesker med handicap og socialt udsatte hårdere end andre. Det skyldes, at de grupper er overrepræsenterede blandt mennesker, der er uden job og modtager sociale ydelser.

Kommunerne har allerede svært ved at finde nok boliger, som mennesker på kontanthjælp eller med lave lønninger har råd til at bo i, og indføres reglerne, som regeringen foreslår, vil denne gruppe få endnu sværere ved at finde et sted at bo i store dele af den almene boligsektor.

Flere almene boliger løser ikke problemet

Det er positivt, at regeringen lægger op til at bygge 20.000 nye almene boliger, men det løser ikke de problemer, som lovforslaget vil skabe, hvis det bliver vedtaget. Forslaget om at oprette forebyggelsesområderne er sat til at gælde fra 30. november i år, altså flere år inden nogen kan flytte ind i de nye almene boliger.

I vores høringssvar til lovudkastet opfordrede vi regeringen til at ændre flere centrale dele af forslaget, inden det blev fremsat for Folketinget. Det er ikke sket. Jeg vil derfor opfordre Folketingets medlemmer til at tage et kritisk blik på regeringens forslag, inden det kommer til afstemning.

For det første bør "etnisk oprindelse" fjernes fra kriterierne for, hvornår et område er et "forebyggelsesområde" for at undgå diskrimination. Samtidig mener vi, at terminologien "parallelsamfund" ligesom "ghetto" kan være stigmatiserende og dermed diskriminerende.

Lovgivningen bør bruge neutrale betegnelser og ikke bidrage til at stigmatisere mennesker i vores samfund.