Klimabevægelsen: Et klimaborgerting bør være en del af Københavns 2035-plan

Det er nu, slaget skal slås! Københavns Kommune har begyndt forhandlingerne om 2023-budgettet 2. september, og i den forbindelse skal bevillinger til forberedelse af en 2035-klimaplan besluttes.  
 
Det er vigtigt at få et klimaborgerting ind i planen. Et klimaborgerting kan støtte den grønne omstilling på flere måder.

Tinget kan være med til at udvikle politik, der fremmer den ændring i adfærd og holdning hos almindelige borgere, som er nødvendig for at nedbringe CO2-udledningerne.  

Et klimaborgerting bør have et stærkt mandat

Københavns Kommune planlægger at reducere udledningerne fra det private forbrug i den kommende klimaplan, og dette kan kun lade sig gøre, hvis borgerne tages med på råd.

Erfaringerne med de nationale borgerting har vist os, at borgerting kan give politisk rådgivning, der afspejler borgernes vilje og ønsker til den grønne omstilling.

Benjamin Kirkeskov, Fernande Rendtorff og Hatla Thelle
Klimaktivister i Klimabevægelsen, København

Med et kommunalt klimaborgerting sikrer man politisk legitimitet ved tiltag, der er indgribende i borgernes hverdag.

Man kan forestille sig, at der vil være mindre modstand fra borgere, hvis de ved, at politikernes tiltag er kommet fra et borgertings anvisninger.  
 
Et andet godt argument er, at et borgerting er politisk uafhængigt. Medlemmerne vil på et oplyst grundlag fra forskere udarbejde løsninger, de forestiller sig, er realistiske ud fra deres eget liv. 
 
Klimaet vedrører os alle, uanset økonomisk og politisk herkomst. Ved et klimaborgerting vil man kunne have held med at skabe brede politiske forlig om, hvordan Københavns Kommune bedst kommer igennem omstillingen.  

Erfaringerne med de nationale borgerting har vist os, at borgerting kan give politisk rådgivning, der afspejler borgernes vilje og ønsker til den grønne omstilling.  
 
Men de viste os også, at det er nødvendigt at gennemtænke organiseringen af borgerting; forskning viser blandt andet, at de nationale borgerting manglede et dagsordensættende mandat, hvorfor politikerne nemt kunne sige “tak for indsatsen” og gemme anbefalingerne væk i skuffen.   
 
Skal et borgerting i København få indflydelse på politikudviklingen, bør det derfor have et have et stærkt mandat, og deltagerne bør have en kompensation for deltagelsen.