Mikkel Boje
Søren Tegen PedersenKøbenhavns kultur- og fritidsforvaltning finder ny administrerende direktør hos socialforvaltningen

Når Mikkel Boje hopper ind i det nye år, hopper han også ind i en ny forvaltning.
Den erfarne embedsmand skifter nemlig stillingen som administrerende direktør i Københavns socialforvaltning ud med en stilling som administrerende direktør i Københavns kultur- og fritidsforvaltning fra 1. januar 2025.
Det oplyser Borgmester- og Direktionssekretariat i en pressemeddelelse.
"Kultur- og Fritidsforvaltningen spiller en absolut nøglerolle i at fastholde og udvikle København som en af de bedste byer at leve, bo og arbejde i. Ikke kun på grund af oplevelser, kultur og byliv. Men også på grund af byens små og store fællesskaber, der skal kunne rumme både de ekstraordinære og de oversete," lyder det fra den nye administrerende direktør.
Det er ikke kun Mikkel Boje, der glæder sig til at starte i sin nye stilling. Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) glæder sig også til at få ham med på holdet.
"Jeg kender Mikkel fra vores tidligere samarbejde på socialområdet. Han er analytisk stærk og en helt igennem troværdig og visionær leder, der går op i sin organisation og sine medarbejdere. Samtidig har Mikkel den krævede politiske og strategiske tæft, som er en afgørende forudsætning for at blive en succes i en politisk ledet organisation og som sparringspartner i det politiske arbejde på Københavns Rådhus," lyder det fra Mia Nyegaard.
Indstillingen af Mikkel Boje som ny administrerende direktør blev godkendt af Økonomiudvalget 29. oktober. Den endelige beslutning træffes 7. november på Borgerrepræsentationens møde.
Mikkel Boje skal afløse Søren Tegen Pedersen, der fremover skal være direktør i turistorganisationen Wonderful Copenhagen.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Børneborgmester: Vi skal turde handle på de institutioner, der gang på gang viser lav kvalitet
- Temadebatten er slut: Her er aktørernes bud til at styrke de københavnske daginstitutioner






















