Københavnske politikere øjner mere magt over fartgrænser i byen

De mangeårige københavnske drømme på Rådhuset om selv at kunne bestemme farten på udvalgte veje ser ud til at være blevet hørt på Christiansborg.

SF, Radikale og Venstre vil nemlig give kommuner som København mere selvbestemmelse, hvis man ønsker at sænke hastigheden til 30 eller 40 km/t på f.eks. veje omkring skoler, boligkvarterer eller handelsgader. I dag skal politiet godkende den slags ændringer.

Hos Venstre vil transportordfører Kristian Pihl Lorentzen lade kommunerne selv bestemme lavere fartgrænser på veje uden gennemgående trafik.

”Vi kan godt overveje at løsne lidt op og give kommunerne større beføjelser. Der skal være retningslinjer, som overordnet relaterer sig til trafiksikkerhed. Herunder kunne kommunerne så få øgede frihedsgrader,” siger Kristian Pihl Lorentzen, der også er næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen.

I dag tør jeg ikke sende min søn i 2. klasse alene afsted til skole.

Lars Weiss (S)
Gruppeformand

Han bliver bakket op af to af regeringens støttepartier.

”Man skal turde lade de lokalvalgte få ansvar for den slags. Kommunerne har jo vejmyndigheder, der har kompetencerne til at lave den slags vurderinger,” siger Andreas Steenberg, som ud over at være transportordfører også er formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

Den radikale ordfører oplever det som tungt, at politiet skal vurdere hver enkelt vej. Og derfor kalder han det for sund fornuft, at der skal være mulighed for at differentiere hastighed.

Også SF bakker op om idéen.

”Kommunerne selv skal kunne bestemme, hvilken slags trafik der skal være i forskellige områder i byerne. Der er hastighedsgrænserne et vigtigt instrument, som kommunerne i højere grad skal have lov til at tage i brug,” skriver Karina Lorentzen til Altinget.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke kommentere det konkrete forslag endnu, men er i gang med at overveje, om der skal laves konkrete ændringer, oplyser Transportministeriet.

Byrødder er begejstrede
I dag skal kommunen ifølge færdselsloven have ”samtykke fra politiet”, før de eksempelvis kan sætte hastigheden ned fra 50 til 30 km/t omkring en skole.

Og på Københavns Rådhus oplever teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), at den proces står i vejen for politiske ønsker.

”Hvis vi vil lave noget, der betyder, at bilerne får sværere ved at komme frem, bliver det vurderet til at have negativ betydning for sikkerheden. Det står i vejen for mange af de planer, vi har,” siger hun.

Socialdemokratiets gruppeformand på Rådhuset og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Lars Weiss, glæder sig over forslaget, som han vil ”knuselske” at se blive til virkelighed.

”Det er det, vi har efterspurgt. Særligt omkring skolerne ønsker vi som kommune en højere grad af frihed til at håndtere trafikken. Hastighed på skoleveje er en væsentlig del af udfordringen,” siger han og fortsætter:

”I København bryster vi os med rette af at være en fantastisk cykelby. Skal vi blive ved med det, skal vi også turde at sende vores poder ud i trafikken. I dag tør jeg ikke sende min søn i 2. klasse alene afsted til skole, og det er på grund af biler med en ganske betydelig hastighed.”

Lars Weiss nævner, at der med det seneste budgetforlig blev sat penge til ”væsentlige forbedringer” af skolevejene omkring Skolen ved Sundet og Den Classenske Legatskole. Her ville det have været oplagt at kombinere med en hastighedsnedsættelse til 30 km/t, påpeger han:

”Men vi forsøgte ikke engang at få politiet med på den idé, fordi vi vidste, de ville sige nej.”

Mere og andet end sikkerhed
Også teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen glæder sig ved idéen om mere selvbestemmelse

”Det ville være rigtig godt, også i et system med trafikøer, hvor man fokuserer trafikken på indfaldsvejene. Så mere kommunal selvbestemmelse på øvrige veje ville være et rigtig godt skridt i den retning,” siger Ninna Hedeager Olsen, der dog også gerne vil kunne bestemme mere over de mere trafikerede veje.

Udover trafiksikkerhed peger hun på tre hensyn, der ifølge hende bør give anledning til at sænke hastigheden på nogle veje: Klima, støj og luftforurening.

”Det skal selvfølgelig ikke blive farligere for trafikanter. Men argumentet om at det bliver farligere, hver gang man sætter hastigheden ned, er lidt paradoksalt. Det virker som en meget konservativ tilgang, at man ser hastighedsnedsættelser som farlige,” siger borgmesteren.

Lars Weiss holder fast på, at tilladelser til lavere hastighed skal begrundes i trafiksikkerhed.

”For os er trafiksikkerhed det afgørende. De andre hensyn er rare, og der har vi andre værktøjer. I forbindelse med Sikre Skoleveje og hastighedsnedsættelser, er trafiksikkerhed det centrale,” siger han og bliver bakket op af Kristian Pihl Lorentzen.

Politiet skal stadig spille en rolle
Selvom kommunen måtte få øgede frihedsgrader, skal politiet fortsat spille en rolle, mener partierne på Rådhuset.

Teknik- og miljøborgmesteren fremhæver særligt Stockholm, hvor politiet har en vejledende funktion i lignende sager, uden dog at have vetoret. Det håber hun, transportministeren vil lægge op til.

”Vi kunne lade os inspirere af Sverige, hvor politiet har en mere vejledende rolle. Hvis de i stedet skulle overbevise os om, at noget går ud over sikkerheden, kunne det i højere grad bliver en dialog,” siger Ninna Hedeager Olsen.

Socialdemokratiet ønsker ligeledes fortsat inddragelse af politiet, men at det i sidste ende er en kommunal beslutning, hvor der skal være hastighedsbegrænsninger under 50 km/t.