Bliv abonnent
Annonce

Konservatives præstekandidat satser på en socialkonservativ linje

Foto: Ida Fænk/Altinget
17. november 2025 kl. 14.25

Frederiksberg Kommune kan blive afgjort med få hundrede stemmer ved kommunalvalget den 18. november – i hvert fald hvis man ser på de to foregående valg i kommunen.

Michael Brautsch har været medlem af byrådet på Frederiksberg i en enkelt periode og er nu Konservatives borgmesterkandidat til kommunalvalget. Det blev han efter Simon Aggesen (K) valgte at trække sig efter valgnederlaget i 2021 til den socialdemokratiske Michael Vindfeldt, som samtidig makerede slutningen på over 100 års konservativt styre.

Han er blandt andet kendt fra tv-serien Gift ved første blik, og har i mange år været sygehuspræst på psykiatrisk hospital i Esbjerg og siden 2011 sognepræst på Frederiksberg.

"Min store fordel som politiker, er jo, at jeg kommer hos alle. Jeg kommer både hos dem, der er velbeslået og har høje uddannelser, og jeg kommer også hos dem der ingenting har. Dem der hutler sig gennem tilværelsen," siger Michael Brautsch.

Læs også

Den socialkonservative linje

Michael Brautsch mener, at man ofte glemmer de sociale udfordringer på Frederiksberg, og han minder om, at der bor mange mennesker i kommunen, som lever på “livets skyggeside”.

“Det er jo også meget konservativt, at yde omsorg for den enkelte. Man kan måske sige det lidt firkantet, at hvis du har brug for hjælp, så skal du have hjælp. Men hvis du kan klare dig selv, så skal du klare dig selv.”

Han påpeger, at der findes der rigtig mange fordomme omkring politiske partier, og på spørgsmålet om, hvorvidt Frederiksberg ikke bare er for de velbjergede borgere i samfundet, svarer han:

“Man skal ikke have boet på Frederiksberg i særligt langt tid, før man opdager, at det det ikke hænger sådan sammen. Det er jo ikke en rigmandskommune på den måde.”

Derfor mener han også, at den eneste chance, de konservative har for at genvinde magten, er ved at række ind over midten.

Man skal ifølge ham også have fat i de vælgere, der på et landspolitisk plan ville have stemt på Socialdemokratiet, Enhedslisten eller Radikale Venstre.

"Og hvis man skal have de vælgere med, så bliver man nødt til at have en mere midtersøgende socialkonservativ profil, som der også har været tradition for på Frederiksberg,” siger han i podcasten.

Produktionen bag podcasten

Gæst: Michael Brautsch (K), borgmesterkandidat på Frederiksberg

Vært: Malte Bruhn, politisk reporter

Producer og klipper: Kristian Slee Vestergaard, redaktionsassistent og Ida Ganderup Fænk, video- og podcastjournalist

 
Læs også


Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026