Pia Kjærsgaard skifter spor efter 42 år i Folketinget: "Jeg har ikke tænkt mig at skrue ned for blusset"

"Jeg har ikke tænkt mig at skrue ned for blusset," siger hun og tilføjer:

"Jeg håber da også, at jeg kan blive ved med at skrive til Altinget for eksempel. Og det behøves ikke kun at være om regionsrådsarbejdet. Det kan også være om værdipolitik eller udlændingepolitik."

Omvendt passer det hende godt at arbejde mindre og mindre, inden hun endegyldigt går på pension. Det kan hun, fordi langt de fleste regionsrådspolitikere har et job ved siden af det politiske hverv.

"Jeg tror, jeg ville gå rundt om mig selv, og jeg tror, at Henrik (Pia Kjærsgaards mand red.) ville blive dybt irriteret, hvis jeg rendte rundt derhjemme og hele tiden fandt på, hvad han skulle lave," siger den 78-årige politiker, der har været medlem af Folketinget i 42 år.

Der var møgbeskidt

Selvom Dansk Folkeparti er modstandere af den nye Region Øst, vil Pia Kjærsgaard arbejde for, at den kommer til at "fungere så godt, som den overhovedet kan."

"Jeg kan godt være bange for, man mister overblikket. Det er jeg virkelig bange for. Det bliver svært, og jeg tror ikke på, at den her region er den bedste opfindelse. Men jeg arbejder ud fra, at den er der. Og jeg har ikke tænkt mig at modsætte mig nogle løsninger," siger hun.

Hendes vigtigste mærkesag i valgkampen er bedre rengøring og ordentlig mad på de københavnske og sjællandske sygehuse.

I 2024 var hun selv indlagt flere gange i forbindelse med en operation i ryggen. Hendes møde med sundhedsvæsnet "var ret godt".

"Man kommer tæt på, når man ligger og er blevet opereret. Jeg har en stor beundring og respekt for personalet. Men der er ingen tvivl om, at jeg også oplevede, at der var for travlt," siger hun.

Rengøringsstandarten var hun dog ikke tilfreds med.

"Der var møgbeskidt. Så er det sagt ligeud. Jeg kunne se nullermænd rundt omkring. Det skal gøres bedre. Meget bedre," siger hun.

På samme måde ser hun det som et problem, at man som patient "ikke altid er sikker på de mennesker, der er omkring én."

"At de forstår, hvad man siger. Eller man selv forstå, hvad de siger, fordi alle ikke er perfekte til dansk. Det er en meget stor mangel i vores sundhedsvæsen. Det er et krav, at man skal kunne forstå og formidle dansk, hvis man er en del af et sundhedspersonale," siger hun.