Green Cities: København bør lære af Stockholm og prioritere mere natur

DEBAT: Flere områder i hovedstaden bliver tættere med byggeri. Det mindsker mulighederne for at kunne tilbyde bynatur tæt på borgerne, skriver Susanne Renée Grunkin.

Det grønne i byen skal anerkendes som aktive komponenter i stedet for passiv dekoration, skriver Susanne Renée Grunkin. — Det grønne i byen skal anerkendes som aktive komponenter i stedet for passiv dekoration, skriver Susanne Renée Grunkin.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Hvis vi fortsætter med at fortætte i en by, hvor der allerede er kamp om pladsen, så er det op ad bakke med at skaffe tilstrækkelig plads til bynaturen og alle de værdier, der følger med.
Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Hvor vi i Danmark udvikler hovedstaden med et stadig tættere bebygget centrum, viser Sverige interessante eksempler på, hvordan man i stedet kan udvikle grønnere, atmosfærefyldte og mere bæredygtige bydele rundt om centrum.

I København foregår byudviklingen i centrum. I Stockholm foregår byudviklingen omkring centrum. Det gælder eksempelvis Norra Djurgårdsstaden, som er et af Europas mest omfattende byudviklingsområder, hvor der planlægges 12.000 nye boliger og 35.000 nye arbejdspladser.

En stor del af denne byudvikling sker på såkaldt "brown field," her ment som oprindelige industriarealer. I Norra Djurgårdsstaden bygger man sig ind i et industrikulturmiljø og transformerer området til en bydel med en markant bæredygtighedsprofil.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Udviklingen af bydelen er styret af fem strategier: "En levende by", "tilgængelighed & nærhed", "ressourcehåndtering & klimaansvar", "lad naturen gøre arbejdet" og endelig "engagement & indflydelse".

Aktive grønne komponenter
De måler succesen på parametre som antal kvadratmeter friareal per lejlighed, regnvandshåndtering, biologisk mangfoldighed, udbredelsen af ladestanderinfrastruktur, energiforbrug og sociale værdier. Bydelen har for eksempel opnået at have 22 kvadratmeter park per lejlighed, og de har 13.500 kvadratmeter grønne tage.

Det grønne i byen bliver opfattet som aktive komponenter i stedet for passiv dekoration. Der sker eksempelvis ved, at man i gaderne har planlagt brede, grønne rabatter med træer. De fungerer både som regnvandsopsamling, herlighedsværdi, som elementer til at fremme godt mikroklima og til at håndtere varmeeffekten.

Tilbage i vores hovedstad har byudviklingen omvendt båret præg af massiv fortætning i de centrale dele af byen særligt i forbindelse med de efterhånden mange metrostationer og ved havnerummet.

Det er ikke unormalt, at bebyggelsesprocenten er på 140 eller mere, og ifølge Københavns Kommuneplan fra 2015 vil stationsområder kunne have en bebyggelsesprocent på op til 185. Til sammenligning har parcelhuskvarterer en bebyggelsesprocent på omkring 30.

Læs også

Byplanlægger: Sæt Lynetteholmen på hold

Debat

Trængsel og tæthed og mindre grønt
Flere områder i vores hovedstad bliver altså tættere med byggeri og har dermed fået øget presset på ledige kvadratmeter, som kunne bruges til grønne overflader og træer. Mulighederne for også at kunne tilbyde bynatur tæt på borgerne bliver stadig mindre.

Gavner denne koncentrerede byudvikling i centrum mon hele hovedstadsområdet? Gavner den livsmiljøet, sundheden og muligheden for et rekreativt hverdagsliv, eller står vi overfor risikoen for mere trængsel og tæthed og mindre grønt, hvis ikke vi fordeler os smartere?

Hvis vi fortsætter med at fortætte i en by, hvor der allerede er kamp om pladsen, så er det op ad bakke med at skaffe tilstrækkelig plads til bynaturen og alle de værdier, der følger med.

Vi bør se udviklingen i et større, samlet perspektiv og i højere grad også vende blikket mod ringen omkring hovedstadens centrum.

Hvis vi som i Stockholm kan supplere med transformation af udtjente industri- og erhvervsområder, så er der samtidig eksisterende vej- og forsyningsinfrastruktur at tage udgangspunkt i.

Lidt billigere byggegrunde i en ring om byen kan være en god begyndelse til at få alle med i vores hovedstadsområde. Denne balancerede byudvikling, hvor også omegnskommunerne vil kunne komme mere i spil, vil være i tråd med den markante historie om Fingerplanen – "Egnsudvalgets skitseforslag til en samlet plan for Storkøbenhavn hvor helhed inddrages i planlægning".

Og attraktive byer hænger jo sammen med at kunne tilbyde bynatur tæt på borgerne, har vi fået slået fast.

Politik har aldrig været vigtigere