LLO Hovedstaden: Boligløfterne fra 2021 er bristet. København fyldes med dyre private lejeboliger

Byen med dyre lejeboliger

Der er ikke offentliggjort præcise tal for 2024 og 2025, men et kvalificeret skøn er, at der er opført cirka 15.000 boliger siden sidste valg i Københavns Kommune. Heraf er cirka 900 almene boliger og næsten alle andre, private, ubetaleligt dyre udlejningsboliger.
  
Dermed må alle partiernes boligløfter fra 2021 stemples som snasket valgflæsk. I stedet for lejeboliger for alle borgere, eller bare flere ejerboliger på glohedt marked, har vi fået tusindvis af ekstremt dyre, private udlejningsboliger.

Der er ikke noget galt med private udlejningsboliger. Men dem, der opføres i København og omegn, er så dyre, at borgerne knapt kan betale dem. 

Vi må alle stille krav om, at kommunens politikere lægger pres på deres egne partier i Folketinget, sådan at der lægges loft over huslejen i nybyggeri.

Claus Højte
Direktør, LLO Hovedstaden

I gennemsnit betaler de borgere, der bor i en privat udlejningsbolig, opført efter 1991, hvor lejen fra politisk side er sat helt fri, mere end halvdelen af deres disponible indkomst i husleje. Samtidig bor de tæt og ofte i "ufrivillige" bofællesskaber.  
  
Nok må være nok. I hvert fald, hvis du er lønmodtager og ønsker at bo i København. Mange af hovedstadsområdets fagforeninger oplever, at deres medlemmer nu begynder at tale om, at deres løn ikke rækker til en bolig i København og omegn – noget vi i Lejernes LO har advaret om meget længe.   

Og lad os endelig få Christiansborg med i den brandvarme stol her op til kommunalvalget. Det er ikke de københavnske politikeres skyld, at huslejen er sat fri i alt nybyggeri efter 1991, og loven ikke er justeret siden dengang, selvom man godt kunne ønske, at hovedstadens politikere lagde meget mere pres på netværket i Folketinget, der har magten til at rette op på den defekt.  

Men der er andre årsager til problemerne, som er lokalpolitikernes ansvar. Det er Københavns Kommune, der via By & Havn sælger de grunde, hvor nye boliger opføres. Når man som privat udlejer frit kan sætte huslejerne og leje alt ud, fordi boligmarkedet er sygt, så kan man også uden problemer med sin bank købe grundene dyrt.  

Metroen betales af huslejen

Det betyder, at de almene boligorganisationer slet ikke kan være med, når der bydes på grundene. Selv om de kan bygge gode boliger, der er til at betale, får de næsten ikke en chance for at være med.

Og da det er en meget bedre forretning at leje ud end at sælge lejlighederne som ejerboliger, så får vi heller ikke flere ejerboliger i byen, selvom rekordmange borgere gerne vil have en fod ind på boligmarkedet.   

Festtalerne på rådhuset i København er indtil videre fri fantasi og gammelt valgflæsk. Kommunen har lov til at sælge sine grunde billigere til de almene boligselskaber, hvis den besluttede det. Men det har man ikke gjort – for grundsalget finansierer Københavns Metro.   

Borgerrepræsentationen har tidligere i år forhandlet om at sælge grundene på en måde, der mindsker boligproblemerne i byen. Ønsket var fra forslagsstillerne fra Enhedslisten og Alternativet, at byen kan sætte mål for antallet af almene boliger, ungdomsboliger, ejerboliger og andelsboliger i de nye bydele og får en større grad af kontrol over dette. Det blev afvist af en snævert, politisk flertal – og uden et kompromis blev forhandlet på plads. 

Dermed er vi tilbage ved præcis det samme udgangspunkt som i 2021: Udbygningen af metroen betyder svinedyre lejeboliger og boligmangel for almindelige borgere.  

Hvis vi ikke stiller krav til vores politikere ved det kommende kommunalvalg, risikerer vi at få serveret den samme, gamle valgflæsk. Derfor kræver vi, at Københavns Kommune stiller billige grunde til rådighed for opførelse af almene boliger, og så må metroen finansieres på en anden måde.   

Vi må alle stille krav om, at kommunens politikere lægger pres på deres egne partier i Folketinget, sådan at der lægges loft over huslejen i nybyggeri. Ellers ejes hele byen om få år af kapitalfonde, investorer og spekulanter, der kan tjene tykt på, at boligsøgende ikke har andre valgmuligheder. Dermed får vi hverken private eller almene udlejningsboliger, der er til at betale for almindelige borgere. Og vi får slet ingen nye ejerboliger.