Lonning-Skovgaard: Enhedslisten sender bilerne på omkørsel og fjerner p-pladserne

Enhedslisten nærer et særligt indædt had til bilister. Dét får vi atter bevist med de ”mobilitetsanalyser”, som Teknik- og Miljøforvaltningen med Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten i spidsen har fremlagt.
Analyserne beskriver en række greb til at reducere CO2 udledningen i byen. I sig selv et agtværdigt formål, men Enhedslisten har twistet analyserne, så de ikke bare fremmer den grønne omstilling, men gør livet umuligt for de københavnere, der ejer en bil - ikke mindst dem med en fossil bil.
Det handler reelt ikke om en omstilling fra fossil til grøn bil – men om en generel kamp mod biler. Lad os sige det rent ud: Bilejerne er et truet folkefærd.
Nem kørsel for nogle – træls parkering for alle
Fremadrettet kører elbils-bilisten forholdsvist nemt igennem København. Det sker via grønne trafikveje, altså veje forbeholdt elbiler, og igennem grønne trafikøer, som er en ny opdeling af byen i 13 områder (Ydre Østerbro, Indre Østerbro, osv.) hvor man kun med elbil kan køre uhindret ind og ud.
Analyserne siger det sort på hvidt – dét Østerbro og Indre By sparer i ren luft, skal Bispebjerg betale i tilsvarende mere forurening.
Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelse- og integrationsborgmester, København
Værre ser det ud for den fossile bilist, der allerede fra nytår skal ud på store omkørsler og tilsvarende fyre mere CO2 af til skade for byens yderområder og nabokommuner. Analyserne siger det sort på hvidt – dét Østerbro og Indre By sparer i ren luft, skal Bispebjerg betale i tilsvarende mere forurening. Og dét Københavns Kommune samlet vinder i mindre støj og trængsel, skal Gentofte, Herlev og Gladsaxe overtage. Det er hverken progressivt eller solidarisk – bare dumt.
For både den grønne og den fossile bilist gælder ydermere, at det bliver sværere at parkere. For helvedet starter - også for elbils-bilisten - når hun vil ud af bilen. El-bil eller ej – Enhedslisten lægger op til at fjerne samtlige gadeparkeringspladser.
Ninna Hedeager Olsen mener, at når p-pladserne er fjernet, så forsvinder bilerne også. Og har ingen betænkninger ved først at bede folk skifte til elbil og dernæst fjerne alle parkeringspladser.
Venstre vil en anden vej
Venstre vil gøre det nemt og attraktivt for borgerne at træffe det grønne valg – som er at skifte til en grøn bil, når det næste gang er tid til at skifte bil.
Venstre vil gøre det nemt og attraktivt for borgerne at træffe det grønne valg – som er at skifte til en grøn bil, når det næste gang er tid til at skifte bil.
Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København
Det gør vi ved at arbejde for en fremtidssikret ladeinfrastruktur, hvor der er nok ladestandere og lynladestationer til at dække behovet. Og hvor kommunen ikke står i vejen, men samarbejder med private aktører. Udbygning af ladeinfrastrukturen skal være et skridt foran salget af elbiler, så opladningen ikke bliver en barriere.
Herudover arbejder vi på at mindske pendlerparkeringen og skærpe miljøzonerne i et passende tempo, så færre udenbys forurenende biler kører ind til København. Og så skal vi tilbyde rigeligt parkering, men gøre det i underjordiske p-anlæg og p-anlæg i konstruktion, så vi kan bruge gaderummet til bløde trafikanter og grønne områder.
Fremtidens biler er grønne. Den københavnske infrastruktur skal matche byens grønne ambitioner – og samtidig sikre, at det er muligt at have en bil for dem, der har brug for en bil for at få arbejde eller familieliv til at hænge sammen.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Se listen: Omdiskuteret boliglån vinder frem i hovedstadsområdet og Midtjylland


























