Morten Messerschmidt
Pia KjærsgaardMesserschmidt stiller op i Brøndby: Vil udfordre Tesfaye

Der er mange jern i ilden hos Morten Messerschmidt (DF) i disse dage. Han har netop bebudet sit kandidatur som formand for Dansk Folkeparti, han bliver radiovært på et operaprogram på ungdomskanalen Loud, og inden jul bliver det afgjort, om hans straffesag skal omgå i Byretten eller fortsætte i landsretten.
Samtidig skriver Folkebladet nu, at Messerschmidt er blevet opstillingsberettiget i Pia Kjærsgaards (DF) gamle valgkreds i Brøndby.
"Det er naturligvis vemodigt at skulle skifte kreds, og jeg er rigtig glad for at repræsentere Nordsjælland i Folketinget. Men dels bor jeg i Københavns Omegn og dels er der rigtig mange af de helt konkrete problemer med udlændingepolitikken, der har sin rod i Københavns Omegns kommuner. Endelig er det naturligvis en stor ære at kunne træde i Pia Kjærsgaards fodspor," skrev Messersschmidt på Facebook, da han i oktober offentliggjorde, at han ønskede at opstille i Brøndby i stedet for i Fredensborgkredsen i Nordsjælland.
Oppe imod en stemmesluger
Han fortæller til Folkebladet, at han særligt ser frem til at udfordre den nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der også hører til i kredsen. Ved folketingsvalget i 2019 blev Tesfaye den største stemmesluger i Københavns Omegn med 15.345 personlige stemmer.
"Han er superdygtig, men jeg synes ikke, at han har leveret den vare, som han har lovet sine vælgere. Det glæder jeg mig til at udfordre ham lidt på," siger Morten Messerschmidt til Folkebladet.
Det næste folketingsvalg skal senest afholdes 4. juni 2023.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café


























