Bliv abonnent
Annonce

Mette Frederiksen reagerer på upopulær Rosenkrantz-Theil: "Hun er en politiker, som sætter nogle ting i gang"

Til TV 2 siger Mette Frederiksen, at hun har stor tillid til Socialdemokratiets spidskandidat i København trods måling, der viser lav popularitet blandt vælgerne.
Til TV 2 siger Mette Frederiksen, at hun har stor tillid til Socialdemokratiets spidskandidat i København trods måling, der viser lav popularitet blandt vælgerne.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
31. oktober 2025 kl. 11.52

Statsminister Mette Frederiksen reagerer fredag på en måling i Altinget, der viser, at Socialdemokratiets spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, er den med afstand mest upopulære af de tre overborgmesterkandidater i København.

Til TV 2 siger statsminister Mette Frederiksen, at det ikke er overraskende, at nogle slår sig på den tidligere S-minister.

"Hun er jo en politiker, som selvfølgelig en gang imellem sætter nogle ting i gang, som folk kan være enige i og dermed også være uenige i. Og det kan jeg egentlig godt lide, at man tør gøre som politiker," siger Mette Frederiksen til TV 2.

Læs også

I den såkaldte PDI-score, der angiver, hvor positivt eller negativt stemt vælgerne er over for en politiker, scorer kun Dansk Folkepartis spidskandidat Mikkel Bjørn dårligere end Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fortsat stor tillid
Ud fra den seneste tids meningsmålinger ligner det en udfordring for Socialdemokratiet at bevare overborgmesterposten i København. I Altingets store måling i København får Socialdemokratiet således 12,2 procent af stemmerne i byen. 

Pernille Rosenkrantz-Theils manglende popularitet får dog ikke Mette Frederiksen til at tvivle på valget af hende som spidskandidat, fortæller statsministeren til TV 2. 

"Jeg har stor tillid til hende, og jeg synes, hun er en stærk overborgmesterkandidat. Og jeg tror, hun vil gøre det godt i byen," siger Mette Frederiksen.

Til TV 2 siger Pernille Rosenkrantz-Theil selv, at hun er en, der deler vandene.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026