
Folketingsmedlemmet Mike Fonseca er ikke længere i politiets søgelys.
Midt- og Vestsjællands Politiet har ifølge DR's oplysninger valgt at nedlægge sagen om grooming mod Mike Fonseca.
Det skriver DR.
"Jeg kan bekræfte, at i den sag, hvor vi modtog en anmeldelse om grooming, der har vi vurderet, at der ikke er formodning om, at der er begået noget strafbart. På den baggrund har vi indstillet efterforskningen," oplyser Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt og Vestsjællands Politi.
Mike Fonseca blev politianmeldt i forbindelse med, at han selv stod frem og fortalte, at han indgik i et forhold med en 15-årig pige, mens han selv er 28 år.
Den nyhed faldt ikke i god jord hos Moderaterne. Kort tid efter blev han derfor smidt ud af partiet med en begrundelse om, at forholdet var i strid med partiets adfærdskodeks om at have sex med personer under 18 år.
Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, var også helt klar i spyttet om, at Mike Fonseca ikke længere var velkommen i Moderaterne.
"Selvfølgelig kan man ikke repræsentere Moderaterne, hvis man har seksuelle relationer med børn, der går i 8. klasse. Det er bundlinjen i den her sag. Det er Mike Fonseca, der svigter her," lød det dengang fra Lars Løkke Rasmussen.
Sagen er efterfølgende blevet beskrevet som såkaldt grooming, hvor en person opbygger tillid til et barn eller en ung med hensigten om at begå seksuelle overgreb mod vedkommende eller at lokke personen til at sende nøgenbilleder eller andre typer seksuelle billeder.
Grooming er strafbart, men i denne sag har politiet vurderet, at der ikke var tale om noget strafbart.
Fonseca har været sygemeldt fra Folketinget lige siden, at sagen om hans 15-årige kæreste så dagens lys.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café



























