Debat

Overlæge: Bekæmpelse af social kontrol kræver professionelle sagsbehandlere

DEBAT: Politikerne står i kø for at fortolke ny rapport om social kontrol og arbejdsmarkedstilknytning. Det bekymrer os, der arbejder i krydsfeltet mellem sundhedsvæsenet, kommunale sagsbehandlere og familier med minoritetsbaggrund, skriver Morten Sodemann. 

Få borgere får tilbudt tolkebistand i kommunerne, fordi sociallovgivningen er temmelig upræcis på området, skriver professor og overlæge Morten Sodemann.
Få borgere får tilbudt tolkebistand i kommunerne, fordi sociallovgivningen er temmelig upræcis på området, skriver professor og overlæge Morten Sodemann.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Københavns Kommune har bedt et konsulentfirma undersøge sammenhængen mellem social kontrol og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet blandt etniske minoritetskvinder. Resultaterne kan man læse i denne rapport, der netop er udkommet.

Undersøgelsen kan ikke afgøre, i hvor høj grad der er en sammenhæng, men i jobcentrene i Hovedstaden har hver tredje jobcentermedarbejder mødt ledige etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familie eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er meget at sige om præmissen for det spørgsmål, som undersøgelsen prøver at besvare, men endnu mere at sige om den politiske håndplukkede fortolkning af rapporten.

Politikerne står i kø for at fortolke rapporten, borgmestrene er begejstrede, og der er krav om, at forvaltningsloven ændres, så en sagsbehandler kan afvise, at en pårørende deltager i en samtale. Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bebuder nu en afgørende lovændring.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For dem, der i det daglige arbejder i krydsfeltet mellem sundhedsvæsenet, kommunale sagsbehandlere og familier med minoritetsbaggrund, kan der være bekymring for, om kommunerne forstår det spørgsmål, som de selv har stillet til konsulentfirmaet.

Er politikerne ikke ved at løse et problem, som de ikke forstår? Først lige nogle generelle betragtninger fra minefeltet mellem sundhedsvæsnet og kommunerne.

Så længe man ikke har samtaler med tolke, så er der tale om gætterier, der bygger på sagsbehandlernes generaliseringer, sladder og fordomme

Morten Sodemann
Professor og overlæge, Klinisk Institut, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Kun fire ud af ti er socialrådgivere
Vi i Indvandrermedicinsk klinik underviser ofte socialrådgivere, og deres udfordringer med etniske minoriteter er tydelige, som rapporten også viser.

Men organisationskulturer er meget forskellige, og det afspejler sig i stor variation i tilgangen til tværkulturelle problemstillinger mellem kommunerne.

I mange kommuner arbejder man for eksempel strategisk efter en "neutral sagsbehandlingsmodel", i andre kommuner er strategien "standard-minimum".

Resultatet er dog det samme: Jo mindre sagsbehandleren ved om patientens baggrund og vilkår, jo lettere er sagsbehandlingen. Sagsbehandlere undervises i ikke at hænge sig i flygtninges fortid, men at fastholde dem i et fremtidsrettet perspektiv.

Kun fire ud af ti ansatte i jobcentre er socialrådgivere. En socialrådgiver har en 3,5-årig uddannelse og skal skabe sig overblik over mere end 20.000 sider sociallovgivning. De øvrige er HK-ansatte, der kan være alt fra studerende, frisører, tømrere til revisorer.

For få har samtaler med tolk
En tredjedel af flygtninge med sprogbarrierer oplever i samtaler med sundhedsvæsnet, at der ikke anvendes tolk, selvom det efter flygtningens vurdering er nødvendigt. Endnu færre får tilbudt tolkebistand i kommunerne, fordi sociallovgivningen er temmelig upræcis på dette område.

I vejledningen fra Borgerrådgivningen i Københavns Kommune om tolkning står der, at det er sagsbehandleren, der afgør, om der er behov for tolk.

Loven siger, at borgeren skal kunne forstå og deltage i de relevante møder og dele af sagsbehandling i kommunen, og at der skal bestilles tolk, hvis det ikke er tilfældet. Men det er en subjektiv vurdering, der alene foretages af sagsbehandleren. 

Pårørende er ofte kun med som tolke, fordi familien har smertefulde erfaring med, at der oftest ikke anvendes tolk i samtaler, der handler om økonomi, praktikker eller børnenes vilkår. Hvis kommunale sagsbehandlere hyppigere anvendte tolk, ville de have en mindre udfordring.

Så længe man ikke har samtaler med tolke, så er der tale om gætterier, der bygger på sagsbehandlernes generaliseringer, sladder og fordomme.

Pårørende er vigtig ressource
Hvad gør vi i Indvandrermedicinsk klinik? Vi håndterer situationen.

Pårørende er en ressource, der støtter patienten, og de bidrager konstruktivt til et helhedsbillede. Uden de pårørende ville mangt og meget gå galt i patientbehandlingen.

Men de pårørende er også budbringere om andre forhold omkring patienten, som er vigtige. Men man skal kunne spørge og lytte for at fange det.

Et eksempel: En kvinde har et dårligt forhold til sin sagsbehandler, fordi hun føler sig presset i fuldtidspraktik. Der tales om sanktion fra sagsbehandlers side.

Patienten bryder sammen og henvises efter flere lægebesøg til vores klinik. Patienten har intet imod praktik, men er meget bange for, hvordan det skal gå med de tre børn, der går i skole.

Praktikpladsen ligger en times transport fra boligen, der ligger i en mindre by uden offentlig transport ud over skolebus. Ægtefællen er svært psykisk handicappet og torturoverlever og kommer aldrig ud fra sit værelse.

Børnene var bange for faderen, men havde ikke turdet sige det i skolen. Patienten ville skulle forlade hjemmet klokken 06 og først være hjemme klokken 16.30 fra sin praktik.

Der blev afholdt netværksmøde med sagsbehandler og børn- og ungeafdelingen i kommunen, og patienten fik en praktikplads med kortere afstand og færre timer.

Socialrådgiveren i Indvandrermedicinsk Klinik fungerede i mangel på en pårørende som den bisidder og sammensatte et mere holdbart praktikforløb for patienten – et forløb, der hævede sig langt op over "standard-minimum"-indsatsen.

Et minefelt af fortolkninger
Hvorfor mon det er nødvendigt for mange sygehusafdelinger at have en eller flere socialrådgivere ansat?

Kræftafdelinger, børneafdelinger og psykiatrien. Sociallovgivning er et minefelt af fortolkninger, og forhandlingskompetencer er afgørende for patienter.

Uden sygehusenes socialrådgivere ville mange patienter være fuldstændig fortabt i forhandlinger med kommunale sagsbehandlere. Sygehusets socialrådgivere beskytter mod "standard-minimum"-behandling af mennesker, der i forvejen er i krise og på vej til at overgive sig.

Har man ingen pårørende eller bisiddere, så forsvinder man i fortolkningernes ingenmandsland. Politikerne ønsker nu at smide budbringeren uden for døren, før man hører budskabet.

Budbringeren, der er patientens/borgerens eneste redning, bliver bekvemt gjort til en modstander af integration.  Politikerne ønsker med andre ord at bekæmpe social kontrol med endnu mere social kontrol.

Der er ikke brug for symbolsk eksklusion, men derimod for helt simpel professionalisme. Lær socialrådgivere at inddrage og styre de pårørende/bisiddere på en kompetent og konstruktiv måde. Brug pårørende til at skabe overblik og forståelse.

Lær sagsbehandlere at analysere beslutningsprocesser i tværkulturelle sammenhænge. Brug de pårørende til at forklare planer, lovgivning og til at sikre holdbare løsninger. En tolk kan bygge den bro, som I mangler – lær sagsbehandlere at anvende tolke konstruktivt i samtalerne – også om social kontrol.

Grundlæggende gælder, at hvis du ikke får hele sandheden, får du kun halvdelen af løsningen. Kære politikere: Lad være med at løse problemer, som I ikke forstår.

Selv den bedste medicin virker ikke på den forkerte historie – dét gælder også i lovgivning. Og så er der behov for, at de kommunale frisører erstattes af fagpersoner med socialrådgiveruddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00