Poul Madsen: Har fagbevægelsen nu forstået, at det ikke er OK med klap i røven? Jeg tvivler

Det positive er, at fagbevægelsens top har indset, at Lizette Risgaard ikke kan fortsætte. Selv virker hun ikke, som om hun er nået dertil.

Men fagspidsernes erkendelse er sket så tilpas nølende, at jeg da godt kan blive i tvivl om, hvorvidt topfolkene reelt synes, Risgaards handlemåde er et problem – eller om det bare var presset fra baglandet og den dårlige omtale i medierne, der tvang dem til handling.

MeToo-kompasset var i hvert fald ikke skarpt indstillet fra starten. Fredag morgen var Risgaards befamlinger ikke nok til at sende hende hjem. Men i løbet af eftermiddagen så HK’s formand Anja C. Jensen som den første lyset.

Efter samtaler med hendes bagland havde HK mistet tilliden til Risgaard. Det fik Risgaard til at indse, at hun ikke kunne være forbundsformand og 1.maj-taler, mens en flok advokater undersøgte hendes handlemåde. Et klart forsøg på at få sendt sagen til hjørnespark, men flere og flere faldt fra.

Søndag morgen var det så slut.

Men har fagbevægelsen nu helt forstået, at unge mennesker her i 2023 ikke mere skal finde sig i at få et klap i røven fra deres chef?

Min tvivl næres, når jeg læser, hvad den magtfulde 3F-forbundsformand Henning Overgaard skriver i en pressemeddelelse her søndag morgen: ”Vi skal være et troværdigt fællesskab og vores medlemmer skal kunne stole på, at vi lever op til de krav, vi selv stiller.”

Lige nøjagtig, men hvorfor stod det ikke allerede klart fredag, da sagen kom frem? Eller, endnu vigtigere, for år tilbage?

Alle vidste jo åbenbart, at Lizette Risgaard opførte sig grænseoverskridende, ikke mindst ved festlige lejligheder. Mange af topbosserne har sikkert også selv set det eller i hvert fald hørt gangsladderen om det.

Fagbevægelsen står med et historisk troværdighedsproblem, som kun kan repareres, hvis man nu grundigt og troværdigt får undersøgt de kæmpe svigt, der var rundt om Lizette Risgaard.

Poul Madsen

Hvis de mente, det var for lidt til at reagere, så ligger der mindst to konkrete – og af FH bekræftede – sager, som de burde have handlet på. Den ene er en klagesag hos Djøf fra en medarbejder og den anden er en henvendelse fra en kvinde, som havde set Lizette Risgaard til en middag i august 2021 opføre sig grænseløst overfor en ung mand.

Men HK’s formand Anja C. Jensen har i løbet af weekenden taget den endnu videre. Hun har fortalt flere medier, at hendes indbakke i de seneste dage ”er blevet fyldt” med beretninger om den nu tidligere FH-formands grænseoverskridende opførsel.

Hvorfor var der tilsyneladende ingen, der havde en kammeratlig samtale med Lizette Risgaard? Er det, fordi man holder den slags indendørs blandt kammerater?

En advokatundersøgelse blev sat i gang fredag med det formål at undersøge anklagerne mod Lizette Risgaard. Det er med alle de detaljer, der efterhånden er kommet ud om befamlinger og nærkontakt, dybest set uinteressant. Det der til gengæld vil være helt afgørende for fagbevægelsens fremtid er, at advokaterne undersøger, hvorfor ingen tilsyneladende greb ind.