R: København skal indføre anonyme ansøgninger

Katrine Kildgaard Nielsen
Fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune
Samira Nawa
MF (R), næstformand for folketingsgruppen
Når man går til audition i et orkester, er det oftest bag et forhæng. Forhænget sikrer, at man bliver valgt på sin faglige kunnen og intet andet. Det har ført til, at langt flere kvinder er blevet udtaget til orkestre.
De "blinde" auditions formåede at overkomme de ubevidste bias, vi som mennesker har. Forhænget formåede at eliminere de indtryk, som vi får af køn, alder og etnicitet. For selvom vi tror, at vi er i stand til at bedømme kvalitet neutralt og fair, så er det slet ikke tilfældet.
Som radikale ligger det i vores DNA, at alle mennesker skal behandles lige og have lige muligheder uagtet køn, alder og etnicitet. Derfor må vi spørge os selv, om vi kan overføre successen fra orkestrene til andre steder i vores samfund.
For vi har massive problemer med lige repræsentation næsten alle steder i vores samfund. Det ser vi, når Hassan skal sende over 50 procent flere ansøgninger end Hans for at komme til samtale.
Vi ser det, når store danske virksomheder konsekvent har færre kvinder i ledelse og bestyrelser, selvom kvinder har længere uddannelser. Og vi ser det, når mennesker over 50 år har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis først de mister deres job.
Vi skal have ansøgninger til jobs, der ikke indeholder navn, billede, alder eller køn, så det ikke kan lede til ubevidst forskelsbehandling
Samira Nawa (R) og Katrine Kildgaard Nielsen (R)
Medlem af Folketinget og kandidat til Københavns Borgerrepræsentation
Det kan vi ikke leve med. Derfor må vi sørge for at ubevidst diskrimination ikke spænder ben for, at alle kan udleve deres fulde potentiale.
Sats på anonyme ansøgninger
Derfor mener vi, at staten og Københavns Kommune bør gå forrest og indføre anonyme ansøgninger, når de ansætter medarbejdere.
Københavns Kommune har forpligtet sig til at implementere lovgivning, der fremmer ligestilling. Ligesom vi mener, at staten bør gå forrest og vise, at man aktivt kæmper for at nedbryde barrierer, der diskriminerer mod borgere.
Vi vil gerne se handling bag ordene og mener, at anonyme ansøgninger er et godt sted at starte. Vi skal have ansøgninger til jobs, der ikke indeholder navn, billede, alder eller køn, så det ikke kan lede til ubevidst forskelsbehandling. På den måde er det udelukkende kompetencer, der er i fokus.
Københavns Kommune har i 2007 forsøgt med anonymiserede ansøgninger i en periode på et halvt år med fokus på integration. Dette forsøg blev ikke videreført blandt andet med begrundelsen, at ressourcerne ikke stod mål med resultaterne.
Mere handling på ligestillingsområdet
Vi mener, at man bør forsøge med anonymiserede ansøgninger igen på baggrund af de flotte resultater, som man har opnået i Gøteborg Kommune, hvor langt flere kvinder og personer med ikke-vestlig baggrund kom til samtale. Derudover blev langt flere kvinder også ansat.
Vi må insistere på handling på ligestillingsområdet. For når det kommer til ligestilling, er der alt for ofte mange flotte ord og for lidt handling. Det vil vi lave om på.
Derfor skal vi bruge anonyme ansøgninger, så vi ikke bare taler om at behandle mennesker lige, men rent faktisk gør det.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Lokalpolitikere: Systemet møder vores udsatte med kold og arrogant volapyk


















